Type;Latin;Dansk;Morfologi;Økologi;Taksonomi;#genera;#species;Pictxt;Pic1
Family;Acanthaceae;Akantus-familien;Urter eller halvbuske, sjældnere buske eller træer, nogle slyngende lianer. Stængler ofte med opsvulmning ved bladfæstet. Blade oftest hele og modsatte, akselblade mangler. Blomsterne, hvis dækblade hyppigt er farvede, sidder oftest i m.el.m. 4-kantede aks eller klaser, eller, hvis deres 2 forblade støtter sideblomster, i sammensatte aks eller toppe. Blomsterne undersædige, tvekønnede og ensymmetriske. Bæger 5-delt (sjældnere 4-3-delt), ofte tyndbladet og uanseligt, krone 2-læbet eller skævt fladkravet, ofte med hår i svælget. 2 eller 4 to-mægtige, sjældent 5 støvblade, staminodier forekommer ofte. Støvknappernes 2 halvdele ofte i forskellig højde (den ene kan mangle). Mellem støv- og frugtblade hyppigt ringformet diskus. 2 frugtblade. 1 griffel med udelt eller 2-delt fang, ofte med uens store grene. 2-rummet frugtknude med midtstillet frøstol, enten mange frøanlæg i 2-1 rækker pr. frugtblad eller oftest 2-1, ret store frøanlæg pr. rum. Rumdelende kapsel, der åbner sig med tilbagekrummede klapper med skillevæg og frøstol på midten. Flade frø, ofte med krumme eller seglformede frøstrenge (jakulatorer), der medvirker ved udslyngning af frøene. Frøene med krum kim og uden endosperm.;Overvejende tropisk familie.;;346;4300;;acanthaceae
Family;Aceraceae;Løn-familien;Vedplanter med modsatte, hele, delte eller sammensatte blade, der er fjer- eller håndnervede. Akselblade mangler. Mælkesaft hos nogle arter. Regelmæssige, undersædige blomster, der er tve- eller ved reduktion enkønnede. 4-5 bæger- og kronblade, sjældnere enkelt bloster. Ofte diskus ved basis af eller inden for støvbladene. (4-)8(-10) støv- og 2 frugtblade. 2-rummet frugtknude med (1-)2 frøanlæg i hvert rum. Spaltefrugt med vingede, nødagtige, oftest 1-frøede delfrugter. Frøhvide mangler.;;;2;113;;aceraceae
Family;Actinidiaceae;Kiwi-familien;Vedplanter, oftest slyngplanter med skruestillede, sjældent læderagtige blade. Blomsterne, der ofte sidder i top af kvaste, er undersædige, regelmæssige, hyppigt tvekønnede. 5 bægerblade, 5 ofte helt frie kronblade. Mange, skruestillede støvblade med midtpunktflyende udspring eller 2 kranse à 5. Støvknapperne åbner sig ved længdespalter eller porer. Mange til 3 frugtblade. Frugtknude flerrummet med midtstillet frøstol og 10 til mange frøanlæg pr. rum. 1 griffel eller mange frie. Mangefrøet bær eller kapsel.;;;3;355;;actinidiaceae
Family;Adiantaceae;Venushår-familien;Jordboende, m.el.m. tueformede bregner med sporehusene langs bladets nerver eller langs bladranden, hvor de er beskyttede af dele af bladranden.;;;29;700;;adiantaceae
Family;Agavaceae;Agave-familien;Store, flerårige, urteagtige planter med rhizom, undertiden trælignende, med længere eller kortere stængler med sekundær tykkelsesvækst. Bladene, der er sukkulente eller xeromorfe, er oftest i grundstillede rosetter eller rosetagtigt sammentrængte i spidsen af de strakte stængler. Endestillet blomsterstand, der kan være aks, klase eller top. Oftest tvekønnede, regelmæssige, over- eller undersædige blomster. 6 støvblade. 3-talligt frugtanlæg, der danner en 3-rummet frugtknude med mange frøanlæg. Kapsel, nød eller bær.;Tropiske og subtropiske, tørre områder. ;;8;300;;agavaceae
Family;Aizoaceae;Middagsblomst-familien;"En-, to- eller flerårige urter, sjældnere buske eller halvbuske. Stænglerne er m.el.m. sukkulente, ofte med unormal sekundær tykkelsesvækst. Bladene er stærkt sukkulente, hele, modsatte eller skruestillede og uden akselblade. Undertiden er bladene kubiske, koniske, cylindriske eller prismatiske. Blærelignende celler forekommer undertiden i bladoverfladens epidermis ( APOSTROF isplanter APOSTROF ). Blomster i kvaste eller enkeltvise, tvekønnede, regelmæssige og under- til oversædige. Ofte mange, kransstillede, hos nogle sammenvoksede blosterblade, hvoraf den ydre krans ofte er sukkulente bægerblade. De(n) indre er linieformede kronblade (1-6 kranse), der via staminodier går over i 1-2-mange kranse m.el.m. knippestillede støvblade med centrifugal udspringsfølge. Frugtanlæg 2-5-mangebladet med frie grifler eller 1 griffel med flere fang. Frugtknude oftest flerrummet med midtstillet frøstol. Ved ensidig vækst bliver frøstolene hos mange vægstillede. Oftest mange, krumme frøanlæg med lang frøstreng. Frugten oftest en kapsel, der oftest åbner sig i fugtigt vejr. En familie med udbredelsescentre primært i S.Afr., men også i Austr. og S.Am. Adskillige af de sydafrikanske slægter har tidligere været sammenfattet i Mesembryanthemum, der dog i den snævre betydning har halvt oversædige blomster, medens de andre har oversædige blomster.""";;;114;2400;;aizoaceae
Family;Alismataceae;Skeblad-familien;Oftest flerårige sump- og vandplanter med skruestillede, oftest grundstillede blade, hos nogle linieformede, hos andre differentieret i stilk og plade. Sekretgange i alle organer. Blomsterne, der er samlet i top, er undersædige, regelmæssige, 3-tallige og ofte tvekønnede. 3 bægerblade og 3 kronblade. (3-)6-mange støvblade. 3-mange frie frugtblade i skrue eller krans. Flerfoldsfrugt af nødder.;Sump- og vandplanter.;;12;90;;alismataceae
Family;Alliaceae;Løg-familien;Flerårige urter med løg, løgstamme (der er et langstrakt, nærmest cylindriskt løg f.eks. hos Porre), kort rhizom eller en ved basis fortykket stængel. Grundstillede blade, der ofte har stængel­omskedende basis. Endestillet skaft med skærmagtig blomsterstand, der ved grunden er omgivet af 2 til flere hindeagtige svøbblade, der ofte falder ret tidligt af. Undersædige, oftest regelmæssige blomster med 3+3 frie eller sammenvoksede blosterblade. 3+3 støvblade, ofte med flad støvtråd med tandformede udvækster på hver side af støvknappen. 3-rummet kapsel, oftest med få frø.;;;30;750;;alliaceae
Family;Alstroemeriaceae;Inkalilje-familien;Oprette eller slyngende urter med rhizom og bladbærende stængler. Birødder oftest knoldformet opsvulmede. Kvastagtig blomsterstand med grønne dækblade ved grunden. Oversædigt, fribladet bloster, ofte med brogede tegninger på bladene. 3+3 støvblade. 3- eller 1-rummet frugtknude, 1 griffel med 3 grene.;;;4;20;;alstroemeriaceae
Family;Amaranthaceae;Amarant-familien;Mest en- eller flerårige urter, ofte med unormal, sekundær tykkelsesvækst. De hyppigst helrandede blade er skruestillede eller modsatte, uden akselblade. Blomsterne i kvaste, der er samlet i aks- eller hovedformede, sammensatte stande. Blomsterne har ofte velud­viklede, hindeagtige, farvede, vedvarende dæk- og forblade. De hyppigst regelmæssige, undersædige blomster har et enkelt (3-)4-5-talligt, ofte hindeagtigt, farvet bloster. De fleste med 1 krans støvblade ud for blosterbladene. Støvtrådene er hos mange sammenvokset til kortere eller længere rør. Mellem støvtrådene kan findes smallere eller bredere flige. 2-3 frugtblade. Frugtanlægget er 1-rummet med oftest 1 krumt frøanlæg. Frugten er hos de fleste en nød (evt. buddike).;;;71;800;;amaranthaceae
Family;Amaryllidaceae;Amaryllis-familien;Flerårige urter med løg, løgstamme eller sjældnere med rhizom. Rosetstillede, oftest linieformede, 2-radede blade. Blomsterne enlige eller flere i stande på sidestillede skafter, ofte omgivet af hindeagtige svøbblade. Blomsterne er oversædige, tvekønnede og regelmæssige eller svagt uregelmæssige. 3+3 frie eller sammenvoksede blosterblade. Bibloster ofte til stede. 3+3 støvblade, der kan være frie eller tilvoksede blosteret. 3-talligt frugtanlæg med 3-rummet frugtknude. Rumdelende kapsel, sjældent bær. Planter­ne indeholder alkaloider, hvorfor de er m.el.m. giftige.;;;50;850;;amaryllidaceae
Family;Amygdalaceae;Blomme-familien;Buske eller træer med spredte, hele blade med affaldende akselblade. Blomster omkringsædige og 5-tallige i bæger og krone. Kronbladene frie, oftest hvide til rødlige. 10 til mange støvblade og 1(-2-5) frugtblade, hver med 2 frøanlæg, hvoraf som regel kun det ene udvikles. Stenfrugt. Frøene indeholder cyanbrinteafspaltende glykosider.;;Familien opfattes af nogle som en underfamilie af Rosen-familien.;5;300;;amygdalaceae
Family;Anacardiaceae;Sumak-familien;Vedplanter med veludviklede harpiksgange. Oftest skruestillede, hele eller sammensatte, hånd- eller fjernervede blade, oftest uden akselblade. Små blomster i store, sammensatte stande, regelmæssige eller svagt uregelmæssige, under- til oversædige, tve- eller ved reduktion enkønnede, oftest 5-tallige i bæger og krone, med 1-2 kredse af støvblade. Diskus eller gynofor. 1-3(-5) indbyrdes frie eller sammenvoksede frugtblade, hvert med 1 frøanlæg. 1- til flerfrøet stenfrugt med harpiksagtigt yderlag. Frøene uden frøhvide, kimen stærkt olieholdig. Oftest stærkt giftige harpikser;Vigtig, overvejende tropisk og subtropisk familie. ;;73;850;;anacardiaceae
Family;Annonaceae;Annona-familien;Tropiske og subtropiske, stedsegrønne eller løvfældende træer, buske og lianer, med hele, ofte toradede blade. Tvekønnede, ofte ret store blomster, ofte med 3 bæger- og 3+3 kronblade. Mange skruestillede støvblade og 1-mange frie frugtblade, der hos visse slægter vokser sammen til flerfoldssamfrugter. Pantropisk familie.;;;128;2050;;annonaceae
Family;Anthericaceae;Edderkoppeurt-familien;Flerårige urter med kort rhizom og grundstillet roset af flade eller trinde-glatte blade. Blomster på et skaft eller fåbladet stængel med klaser eller toppe. Oftest undersædige, hvide, lyserøde eller gullig blomster med frie støvblade. Kapsel. Familien er nært beslægtet med Annona-familien, med de vigtigste adskillende karakterer knyttet til indholds­stoffer og frøanlæggets bygning.;;;33;620;;anthericaceae
Family;Apiaceae;Skærmplante-familien;En- eller flerårige urter, sjældent træer eller buske. Harpiksgange med æteriske olier i alle dele. Stænglen er oftest hul og ofte fortykket ved bladfæsterne. Bladene er skruestillede og ofte 1 til flere gange fjersnitdelte, sjældnere hele. Som regel stor, oppustet bladskede. Små blomster i skærm, ofte i dobbeltskærm, sjældnere i hoved. Skærmene med eller uden svøbblade (småsvøb ved de enkelte skærme, storsvøb ved den sammensatte skærm). Blomsterne er 5-tallige, oversædige, tvekønnede (undertiden hanlige) og regelmæssige, eller de ydre blomster i skærmen m.el.m. uregelmæssige. Bægeret uanseligt eller manglende. Frie, oftest hvide eller gule kronblade og 1 krans støvblade. 2 frugtblade. De frie grifler med griffelpude (diskus). Frugten en 2-delelig spaltefrugt med 1-frøede, nødagtige delfrugter, der oftest sidder på en karpofor (frugtholder = midtersøjle i frugten). Delfrugterne ofte med 5 hovedribber, der alle kan være lige høje, eller de 2 sidestillede (randribberne) vingeformet udviklede. Mellem hovedribberne findes furer, ofte med oliegange. Hos enkelte er der på de udadvendte furers plads udviklet 4 biribber. Olieholdig endosperm. Flere arter kan være eksemfremkaldende, specielt i forbindelse med solpåvirkning. Nogle arter stærkt giftige.  ;I tempererede og subtropiske områder. ;;418;3100;;apiaceae
Family;Apocynaceae;Singrøn-familien;Vedplanter, især lianer, sjældnere urter med modsatte, sjældent kransstillede, hele og helrandede blade. Rudimentære eller manglende akselblade. Tvekønnede, regelmæssige, 5-tallige, oftest undersædige blomster. Bægeret sambladet men dybt 5-fliget. Sambladet, oftest fladkravet til tragtformet krone med snoet knopleje. Svælgskæl forekommer ofte. 5 støvblade fæstet til kronrøret. Støvknapperne tilspidsede og bøjet hen over griffelhovedet undertiden let fæstnede til dette. Adskilte eller ringformede, sammenvoksede honningkirtler oftest tilstede. 2(-5) frugtblade. Oftest 2 frugtblade, der ved grunden oftest er indbyrdes frie, men har én fælles griffel og ét fælles, oftest cylinderformet griffelhovede med et ringformet fang ved grunden. Mange frøanlæg. Oftest spaltefrugt med 2 bælgkapsler, sjældent enkeltfrugt i form af kapsel, bær eller stenfrugt. Frø oftest med frøuld, sjældnere vingede eller med frøkappe. Mælkesaft tilstede. Alkaloider og giftige glykosider almindeligt forekommende.;;;215;2100;;apocynaceae
Family;Aquifoliaceae;Kristtorn-familien;Træer eller buske med skruestillede, oftest stedsegrønne, læderagtige, hele blade med meget små eller manglende akselblade. Blomsterne er regelmæssige, undersædige og ved reduktion oftest enkønnede (tvebo). 4-5(-9)-tallige i alle kranse. Bægeret sambladet, oftest med små, frie spidser, kronbladene sambladede eller frie. 1 krans bægerstøvblade (i hunblomster ofte som staminodier). Diskus mangler. Flerrummet frugtknude med 1(-2) frøanlæg i hvert rum. Frugten er ofte en stærkt farvet stenfrugt med flere sten. Frø med lille kim og veludviklet endosperm.;;;4;420;;aquifoliaceae
Family;Araceae;Arum-familien;Oftest glatte, flerårige urter med stængelknolde eller vandrette jordstængler, der kan være rige på stivelse. Adskillige er lianer med klatrerødder eller epifyter, andre vokser på jorden. Nogle af disse ligner buske eller træer, med tykke, bløde, ikke forveddede stammer, der bærer store bladar. Mange har mælkesaft, andre har skarptsmagende og/eller giftige stoffer. De ofte store blade består som regel af skede, stilk og plade med parallel- eller net­nervation. Ofte med hjerte- eller pilformet basis. Ganske få har linieformede, lige­nervede blade. Bladene hele, delte eller evt. tillige gennemhullede. De små, hvidlige til grønne blomster, der mangler dækblad, er oftest samlet i en kolbe, spadix (evt. med sterilt vedhæng, appendix), og omgivet af et som regel stærkt farvet hylsterblad, spatha. Blomsterne er undersædige og varierer stærkt fra fuldstændig regelmæssige med 2 kranse blosterblade, 2 kranse støvblade og en 3-tallig frugtknude til nøgne og enkønnede med reduceret antal støvblade og frugtblade. Frugten er som regel et bær. Mange arter udsender en ådselsagtig lugt, der tiltrækker insekterne, og ved de stofskifteprocesser der danner lugten, kan temperaturen i spadix øges, undertiden mere end 10EC. Mange slægter, arter og cultivarer bruges som potteplanter.;;;105;3000;;araceae
Family;Araliaceae;Vedbend-familien;Mest buske og træer med skruestillede, sjældent modsatte blade med m.el.m. udviklet bladskede. Harpiksgange almindeligt forekommende. Blomsterne hos de fleste i skærme eller hoveder, der kan være samlet i toppe. De små, oftest gulgrønne blomster er regelmæssige, oversædige, tve- eller enkønnede og oftest 5(-4)-tallige i bæger og krone, kun bægerstøvblade. Der er oftest 5 frugtblade (evt. 1 til mange). Hyppigst frie grifler, hvis basis danner diskus. Flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. 1 frøanlæg pr. rum. Oftest bær eller stenfrugt, sjældnere spaltefrugt.;Tropisk familie, men dog også enkelte tempererede repræsentanter. ;;57;800;;araliaceae
Family;Araucariaceae;Araucaria-familien;Træer med udpræget etagevækst. De stedsegrønne, ret store blade er oftest skruestillede, nåleformede eller flade. Ofte tvebo. Ret store, indtil 20 cm lange hankogler, 5-mange støvsække på hvert støvblad. Store, m.el.m. kuglerunde hunkogler med forveddede, ofte sammenvoksede dæk- og frøskæl. Henfaldende ved modenhed. Oftest kun 1 frøanlæg pr. frøskæl. Mikropyle nedadrettet. Store frø med vinge eller sammenvokset med frøskællet.;Alle fra den sydlige halvkugles tropiske til tempererede område. ;;2;38;;araucariaceae
Family;Arecaceae;Palme-familien;Træer, buske eller lianer uden sekundær tykkelsesvækst. Stammen kun sjældent grenet. Bladene er skruestillede, hos de træformede i en endestillet roset (palmekrone). Bladene med skede, ofte tornet bladstilk. Bladpladen oftest dybt delt, håndnervet (viftepalmer) eller fjernervet (fjerpalmer). Bladafsnit enten V-formede eller  -formede (omvendt V-formede). De oftest sidestillede blomsterstande er grenede eller ugrenede, evt. kolbelignende, og omgivet af hylsterblade (spathae). Blomsterne er små, undersædige, oftest regelmæssige og tvekønnede eller ved reduktion enkønnede. Som regel 3 + 3 frie eller sammenvoksede blosterblade. De fleste med 3 + 3 støvblade, andre med mange-9 eller kun 3. De 3 (sjældnere 6-1) frugtblade kan danne en flerfoldsfrugt eller en 3- til 1-rummet enkeltfrugt, evt. er kun 1 frugtblad fertilt. Bær eller stenfrugt. Store frø, hvis frøskal ofte er sammenvokset med frøgemmets indre lag. Meget veludviklet endosperm og ganske lille kim. Ofte stort depot af stivelse i stammerne.;Tropisk og subtropisk familie ;;212;2780;;arecaceae
Family;Aristolochiaceae;Slangerod-familien;Urter eller m.el.m. forveddede lianer med skruestillede, hele, ofte m.el.m. hjerte- til nyreformede blade. Olieceller. Tvekønnede, oftest oversædige, regel- eller uregelmæssige blomster. Blosteret består af 1-2, 3-tallige kranse af ensartede, oftest farvede, sammenvoksede blosterblade. I de uregelmæssige blomster er det tit svært at erkende de enkelte blosterblade. 6-mange støvblade med oftest udadvendte knapper. 4-6 frugtblade, der hos enkelte danner flerfoldsfrugt, men oftest flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol og mange frøanlæg. Kapsel.;;;7;410;;aristolochiaceae
Family;Asclepiadaceae;Svalerod-familien;Halvbuskagtige lianer, træer, buske og urter. Nogle er sukkulenter. De hele, helrandede blade er oftest modsatte eller kransstillede. Akselblade manglende eller rudimentære. Mælkesaft, alkaloider og giftige glykosider almindeligt forekommende. Blomsterne er undersædige, tvekønnede, regelmæssige og 5-tallige. Bægerblade m.el.m. frie. Den sambladede krone er som regel snoet i knoplejet. Bikrone udgående fra kronen og/eller støvbladene findes hos de fleste. 5 bægerstøvblade, der kan være frie, men som oftest er vokset sammen ved grunden og med frugtanlægget, idet de danner et såkaldt gynostegium. 2 frugtblade, der forneden er indbyrdes frie, og som foroven danner et stort, skjoldformet, 5-kantet griffelhoved med støvfanget på undersiden. På griffelhovedets hjørner sidder de såkaldte translatorer. Disse består hver af 2 dele: en del, som sidder på griffelhovedet, og som enten er klæbrig eller hornagtig og spaltet som en klemme, og en anden del bestående af enten 1 skeformet gren eller 2 modsat rettede grene. Hvis der er 1 skeformet gren, vender denne mod en støvknap og opsamler pollenet i skeen. Hvis der er 2 grene, går hver gren til den tilstødende knaphalvdel af de to nabostøvblade. Pollenet i hver knaphalvdel danner en gul, voksagtig pollenkølle (pollinium). Hver translator får således 2 pollenkøller og føres med insekter til en anden blomst (en bestøvningsmåde, der er analog med forholdene hos Orkidé-familien). Oftest mange frøanlæg pr. frugtblad. Frugten er spaltefrugt bestående af 2 frie bælgkapsler med fælles griffel. Frøene med frøuld, der fx hos visse Asclepias-arter anvendes som vegetabilsk silke.;;;347;2850;;asclepiadaceae
Family;Asparagaceae;Asparges-familien;Oftest buske eller halvbuske, sjældnere urter med kort, sympodialt rhizom. Bladene på langskud reducerede til skæl, blade på kortskud oftest nåleformede. Oftest grønne kladodier og fyllokladier som vigtigste fotosynteseorganer (omdannet stængelstykke. Kladodie: 1 led. Fyllokladie: flere led). Små, undersædige, regelmæssige, oftest fribladede blomster i knipper eller klaser. 6 støvblade. Bær med 1-få frø.;;;3;305;;asparagaceae
Family;Asphodelaceae;Dødslilje-familien ;Rosetplanter med grundstillet roset eller rosetter på indtil meterhøje stammelignende stængler, der undertiden har sekundær tykkelsesvækst. Underjordisk rhizom, ofte opsvulmede birødder, løg forekommer sjældent. Smalle, ligenervede, oftest sukkulente blade. Endestillet blom­sterstand, der kan være aks, klase eller top. Undersædige blomster med oftest rørformet bloster. 6 frie støvblade. 3-rummet kapsel.;;;18;800;;asphodelaceae
Family;Aspleniaceae;Radeløv-familien;Ofte epifytiske eller epilitiske (vokser på sten) bregner med blade i roset. Mange forskellige bladtyper fra lancetformede til gaffeldelte og thalluslignende eller 1-flere gange snitdelte, ofte med skæve afsnit. Sori langs sidenerverne med et sidestillet indusium.;;;9;670;;aspleniaceae
Family;Asteliaceae;Astelia-familien;Rosettræer og -buske eller flerårige urter med tykt underjordisk rhizom. Bladene er toradede eller skruestillede. Bladpladen ofte m.el.m. læderagtig, ligenervet og ofte med en tydelig stilkagtig indsnøring ved basis. Sammensat blomsterstand dannet af aks eller klaser. Blomsterne er undersædige med 3+3 blosterblade, der er frie eller kort sammenvoksede. 3+3 støvblade. 3-talligt frugtanlæg, der enten danner en 3-rummet frugtknude eller 1-rummet med 3 vægstillede frøstole, mange frøanlæg pr. rum. Bær, under­tiden temmelig tørt, sjældnere kapsel.;;;4;50;;asteliaceae
Family;Asteraceae;Kurvblomst-familien;Mest urter, halvbuske, sjældnere træer eller sukkulenter. Bladene er hyppigt skruestillede, men adskillige slægter med modsatte blade findes. Akselblade mangler. Undertiden forekommer mælkerør med mælkesaft. Blomsterne er samlet i kurve omgivet af en samling af tætstillede højblade i kurvsvøbet hvis indre blade kan fungere som dækblade for blomster. Kurvsvøbets blade kan sidde i 1 til få kranse eller skruestillede ( APOSTROF taglagte APOSTROF ). Blomsterne i den enkelte kurv kan alle være ens, eller der kan være tydelig forskel mellem randblomsterne yderst og skiveblomsterne inderst. Udspringsfølgen i kurven er midtpunktsøgende. Oversædige blomster med sambladet krone. Hos mange er det reducerede bæger (pappus) udviklet som en samling hår, den såkaldte fnok. Kønsfordeling og symmetri i den enkelte kurvs blomster varierer. Regelmæssig eller uregelmæssig krone. Den regelmæssige er rørformet med 5 tænder, ofte består kronrøret af et smallere nedre afsnit og et bredere øvre. Den uregelmæssige optræder i 3 typer. 5 bægerstøvblade, hvis oftest frie tråde er fæstet i kronrøret. Hos langt de fleste er de 5 støvknapper i hver blomst sammenvokset til et rør. Oftest førsthanlig. 2 frugtblade. 1 griffel med 2-delt fang med fangpapillerne på indersiden. Støvknapperne åbnes indad i støvknaprøret, og den sammeklappede griffel virker som et stempel der skubber pollenet ud af støvknaprøret. Eventuelle spidse vedhæng og griffelgrenens nøjagtige udformning bruges som systematiske karakterer. Insektbestøvning er det almindeligste, ofte suppleret med selvbestøvning (nabobestøvning), men vindbestøvning forekommer. En del slægter omfatter apomiktiske arter. Frugten er en nød SEMIKOLON  har en stor, olieholdig kim og mangler frøhvide.;Kosmopolitisk familie. ;;1314;2100;;asteraceae
Family;Aucubaceae;Aucuba-familien ;Træer, buske eller lianer med 4-5-tallige blomster, tvebo. Oftest enrummet frugtknude. Bær. Ofte indregnet i Cornaceae.;;;2;9;;aucubaceae
Family;Balsaminaceae;Balsamin-familien;Mest urter med skruestillede, modsatte eller kransstillede blade uden akselblade. Ofte ekstraflorale nektarier på bladstilkene og i bladranden. Blomsterne er undersædige, tvekønnede og stærkt uregelmæssige. 5 (eller, ved reduktion af de forreste, 3) ofte farvede bægerblade. Det bageste stort, m.el.m. sækformet og med m.el.m. lang, fri spore. 5 ulige store kronblade, de sidestillede oftest parvist sammenvokset. 5 bægerstøvblade, hvis knapper er sammenklæbede og dækker griffel og frugtanlæg som en hætte. Støvtrådene rives over, og hætten løftes og falder af når blomsten går fra at være først hanlig til hunlig. 5 frugtblade. Frugtknuden er 5-rummet med midtstillet frøstol og mange (til 3) frøanlæg pr. rum. Siddende fang. Flerfrøet, kødet, rumdelende springkapsel, sjældent bær. Endosperm mangler.;;;2;850;;balsaminaceae
Family;Begoniaceae;Begonie-familien;Urter eller halvbuske med kødede stængler og blade, undertiden med stængelknold. Skruestillede, skæve blade med store, hurtigt affaldende akselblade. De enkønnede (enbo), oftest fribladede blomster, der er samlede i kvastformede stande, er regelmæssige til noget uregelmæssige. Hanblomsterne har oftest 2 + 2 farvede blosterblade og hyppigst mange støvblade. De oversædige hunblomster har oftest (2-)5, farvede blosterblade. 3 (sjældent 2-5) frugtblade. Frie, 2-delte, m.el.m. snoede grifler. Frugtknuden som regel 3-rummet med midtstillet frøstol. Frugten oftest en 3-vinget, rumdelende kapsel med mange, meget små frø.;Tropisk familie.;;2;900;;begoniaceae
Family;Berberidaceae;Berberis-familien;Buske eller urter med skruestillede, oftest sammensatte blade, oftest uden akselblade, men evt. med bladskede. Blomsterne, der ofte sidder i klaser, er undersædige, tvekønnede og regelmæssige. De ydre blosterblade (ofte farvede) i 2-flere, hyppigst 3-tallige kranse, og de indre blosterblade (ofte med nektarier) som regel i to 3-tallige kranse. Støvblade oftest i 2-4-tallige kranse. Støvknappen åbner sig ofte ved 2 klapper, sjældnere ved længdespalter. Et tilsyneladende 1-bladet (oprindelig 3-bladet) frugtanlæg med 1-flere væg- eller grundstillede frøanlæg. Frugten er bær eller kapsel (sjældnere nød). Frøene med frøhvide og oftest lille kim. Hos nogle forekommer frøkappe. De fleste indeholder alkaloider.;;;15;570;;berberidaceae
Family;Betulaceae;Birke-familien;Løvfældende vedplanter med hele blade og akselblade. Rakler sammensat af 2- eller 3-blomstrede kvaste. Dæk- og forblade vokset sammen til 3-5-lappede rakleskæl. Hunblomsterne nøgne. 2-bladet frugtanlæg med 2 grifler. 1-frøet nød, der kan være forsynet med vinger dannet af frøgemmet. Aldrig has eller skål. Hanblomsterne med 4 (evt. kun 2) m.el.m. sammenvoksede blosterblade. Overjordiske kimblade.;;;2;93;;betulaceae
Family;Boraginaceae;Rublad-familien;Oftest urter, sjældent vedplanter eller lianer. Oftest skruestillede, hele blade uden akselblade. Blade og stængler som regel ru af m.el.m. stive hår. Blomsterne, der ofte er samlet i dobbeltsvikler, er undersædige, tvekønnede, hos de fleste regelmæssige og 5-tallige. Bægeret er m.el.m. fribladet, kronen sambladet, ofte med hule svælgskæl. 5 støvblade ud for bægerbladene og tilvokset kronen. Oftest en ringformet diskus. 2 frugtblade og 2 frøanlæg pr. frugtblad. 1 griffel med hovedformet (til delt) fang. Ved falske skillevægge er frugten delt i 4 rum. Hos langt de fleste er frugten 4-puklet, og griflen er grundstillet mellem puklerne. I disse tilfælde er frugten en 4-delelig spaltefrugt med nødagtige delfrugter. Hos andre er griflen m.el.m. endestillet.;Overvejende tempereret og subtropisk familien. ;;154;2300;;boraginaceae
Family;Brassicaceae;Kål-familien;En- til flerårige urter, sjældnere vedplanter, med skruestillede blade uden akselblade. Grenede og ugrenede hår findes ofte. Blomsterne, der mangler dæk- og forblade, i halvskærm til klase. De undersædige, tvekønnede blomster er næsten altid regelmæssige. 2 + 2 bægerblade, de sidestillede ofte med m.el.m. sækformet udposning (honninggemme). 4 frie kronblade i mellemrummene mellem bægerbladene. 2 korte, sidestillede og 4 lange støvblade (6 firemægtige). Forskelligt udformede honningkirtler ved grunden af støvtrådene. 2 frugtblade. Frugtknude med vægstillede frøstole og falsk skillevæg mellem frøstolene. Frugten oftest en skulpe, der normalt åbner sig nedefra med 2 klapper, således at frøstole og falsk skillevæg bliver siddende. Skulpen kan være lang, uden eller med næb, eller kort, bred- eller smalvægget. Hos nogle forekommer ledskulpe eller nødfrugt. Frøene med krum kim. Placering af kimrod og kimbladene i forhold til hinanden varierer indenfor familien og dette forhold benyttes ved inddelingen af familien;;;390;3000;;brassicaceae
Family;Bromeliaceae;Ananas-familien;Flerårige urter, der dels findes som epifyter, dels vokser på klipper (epilither) og i klipperevner. Enkelte er 4-5 m høje roset-træer, men oftest er stænglen kort og bærer et stort antal skruestillede (under­tiden 2-radede) rosetblade. De aflange til linieformede blade er ofte m.el.m. rendeformede og tornede i randen. De er siddende, og bladbaserne danner tætte, krukke- eller rørformede beholdere (tragte), hvori kan opsamles vand, der igen ved hjælp af særlige hår kan optages af bladene. Bladene er ofte grålige af skjoldhår, enten m. el.m. jævnt fordelt eller evt. i tværstriber. De øvre løvblade og de derover siddende højblade er ofte stærkt farvede (hyppigt røde).  Blomster som regel i endestillede klaser, aks, hoveder eller toppe, sjældnere enlige. De er oftest tvekønnede og regelmæssige, undersædige eller m.el.m. oversædige. 3-talligt bloster med 2 kredse af oftest tydeligt forskellige, frie eller sammenvoksede blosterblade. Undertiden med 1-2 frynsede skæl på de indre blosterblade. 2 kranse à 3 støvblade, oftest med frie støvtråde. 3 frugtblade, der danner en 3-rummet frugtknude med midtstillet frøstol og mange frøanlæg, 1 griffel med 3 fang. Nektarier i frugtknudens skillevægge. Kapsel eller bær. Bladrosetten dør nogen tid efter blomstringen og planten vokser videre ved hjælp af sideskud.;Tropisk og subtropisk del af N. og S.Am. ;;51;1520;;bromeliaceae
Family;Buddlejaceae;Sommerfuglebusk-familien;Vedplanter, oftest med modsatte eller kransstillede blade. Bladbaserne forbundet med striber eller akselbladlignende dannelser. Klaselignende eller hovedformede toppe af oftest 4-tallige blomster med rørformet eller fladkravet, undertiden utydeligt 2-læbet krone. 4 støvblade. 2 frugtblade, der danner en 2-rummet frugtknude med tyk frøstol med mange frø. 4-klappet kapsel, sjældnere bær. Frø ofte vingede. Endosperm forekommer.;;;19;165;;buddlejaceae
Family;Butomaceae;Brudelys-familien;Monotypisk familie.;;;1;1;;butomaceae
Family;Buxaceae;Buksbom-familien;Stedsegrønne, sjældnere løvfældende buske eller halvbuske med oftest modsatte, helrandede, sjældnere tandede blade uden akselblade. Klaser eller tætte nøgler af regelmæssige, undersædige blomster med enkelt bloster, enbo. Hanblomster med 4 blosterblade og herudfor 4 støvblade, rudiment af frugtanlæg til stede. Hunblomster med 4-6 blosterblade og et (2-)3(-4)-bladet, rumdelt frugtanlæg med midtstillet frøstol, 1-2 hængende frøanlæg i hvert rum, oftest korte, tykke, blivende grifler. Rumdelende kapsel eller stenfrugt. Frø med endosperm og oftest fedtholdig caruncula (fedtlegeme) på frøskallen.;;;5;60;;buxaceae
Family;Cactaceae;Kaktus-familien;Stængelsukkulenter, der er tilpasset tørre forhold, ofte ørkenplanter eller epifyter. Stænglerne er kødede, flerårige og kan efterhånden få et betydeligt vedlegeme. De kan være kugle- til søjleformede eller flade, grenede eller ugrenede, ofte leddede. De fleste uden egentlige løvblade. Stænglerne har oftest tornknipper (areoler), repræsenterende stærkt reducerede kortskud, udbredt på fladerne, på vorter (mamiller) eller på længdekamme. Forskellige typer af hårdannelser kan også fremkomme fra eller mellem areolerne. Tornene må antages at være omdannede blade eller bladflige. Hos nogle forekommer også børsteformede torne, der har modhager og let knækker af (glochidier). Blomsterne, der oftest er enlige, er ofte regelmæssige, tvekønnede og oversædige. Der er mange, skruestillede, oftest frie blosterblade, hvoraf de ydre er bæger- og de indre kronbladagtige, men der er en jævn overgang. Mange, skruestillede støvblade, hvis udspringsfølge er tydeligt midtpunktsflyende. Frugtanlægget består af mange (-2) frugtblade. Der er 1 griffel med mange (-2) fang. Frugtknuden 1-rummet med vægstillede frøstole med mange, oftest krumme frøanlæg (ofte med en lang frøstreng). Frugten kan være tør og m.el.m. opspringende, men er oftest et undertiden opspringende bær, hvis frugtkød hovedsagelig dannes af frøstrengene. Insekt-, fugle- eller flagermusbestøvning.;En meget formrig amerikansk familie.;;130;1650;;cactaceae
Family;Caesalpiniaceae;Kassia-familien ;Mest træer og buske med enkelt- (eller dobbelt) finnede, sjældent hele blade. Blomsterne oftest tvekønnede, uregelmæssige og som regel omkringsædige. Bægeret oftest fribladet og 5-talligt (det mediane bægerblad vender fremad i blomsten). 0-5 frie kronblade, hvoraf det bageste normalt er størst, opstigende kronknopleje. Oftest 10 støvblade, sjældent mange. 1 frugtblad. Frugten en bælg eller uopspringende, kødet læderagtig. Frø med ret kim og ofte lang frøstreng.;Tropisk og subtropisk familie.;;162;2000;;caesalpiniaceae
Family;Campanulaceae;Klokke-familien;Blomster regelmæssige, eller undertiden lidt ensymmetriske. Støvknapper frie, sammenklæbede eller lidt sammenvoksede. Frugtblade 2-3-5(-10). Kapsel, sjældent bær.;;;35;1000;;campanulaceae
Family;Cannabaceae;Hamp-familien;Oprette eller slyngende urter. Aldrig mælkesaft, derimod aromatiske stoffer (æteriske olier). Modsatte eller skruestillede, håndnervede blade med blivende akselblade. Tvebo. Han-blomsterne samlede i store toppe opbygget af kvaste, med 5 blosterblade og ud for disse 5 støvblade med rette støvtråde. Hunblomsterne samlede i tætte nøgler, med sambladet, skålformet, undersædigt bloster og et 2-bladet frugtanlæg med en kort griffel og 2 lange, trådformede fang samt en frugtknude med 1 frøanlæg. Nød. Kimen er krum. Uden eller med lille endosperm.;;;2;3;;cannabaceae
Family;Cannaceae;Kanna-familien;;;;1;30;;cannaceae
Family;Capparaceae;Kapers-familien;Vedplanter eller urter med skruestillede, hele eller sammensatte blade. Akselblade kan forekomme, ofte som torne. Blomsterne, der ofte sidder i klaser og har dækblade, er oftest undersædige, tvekønnede og regelmæssige til uregelmæssige. Oftest 4 frie bæger- og 4 frie kronblade. 4-6-mange støvblade. Med eller uden diskus. Oftest 2 frugtblade. Frugtknuden, der ofte sidder på en stilk (gynofor) fra blomsterbunden, er 1-(fler-)rummet med vægstillede frøstole, 1 griffel. Frugten oftest et bær eller en kapsel. Frø med krum kim.;Tropisk og subtropisk familie. ;;45;675;;capparaceae
Family;Caprifoliaceae;Gedeblad-familien;Buske eller små træer med oftest modsatte, hele blade, hos nogle med akselbladlignende dannelser ved bladfoden. Blomsterne er oversædige, tvekønnede, oftest uregelmæssige og oftest 5-tallige. Bægeret ofte lille, kronen sambladet. 1 krans af bægerstøvblade tilvokset kronen (hos enkelte mangler det bageste). Nektar dannes på oversiden af frugtknuden. (8-)4-2 frugtblade, hvoraf alle eller kun 2-1 er fertile. 1 griffel. Frugtknude flerrummet med midtstillet frøstol. Mange til 1 frøanlæg per frugtblad. Kapsel, bær, stenfrugt, sjældent nød.;;;12;250;;caprifoliaceae
Family;Caricaceae;Melontræ-familien;Oftest svagt grenede træer eller buske med meget blødt ved med mælkesaft. Skruestillede blade uden akselblade. De undersædige, regelmæssige blomster en- eller tvekønnede (enbo eller tvebo). Bæger og krone sambladede og 5-tallige. Hanblomster med 2 kranse af støvblade. Tvekønsblomster med 1 eller 2 kranse af støvblade. 5 frugtblade. Frie grifler og oftest 1-rummet frugtknude med vægstillede frøstole. Bær.;Tropisk til subtropisk familie.;;4;31;;caricaceae
Family;Caryophyllaceae;Nellike-familien;En- eller flerårige urter, halvbuske eller sjældent buske. Nogle med unormal sekundær tykkelsesvækst. Hele, ofte helrandede, oftest modsatte blade, enkelte med akselblade. Mange med saponinglykosider og anthocyaniner. Betalainer mangler. Blomsterne hyppigst i gaffelkvaste, der kan være samlet i en topformet stand. Blomsterne oftest tvekønnede, regelmæssige og undersædige, 5-(sjældent 4-)tallige. Nogle med enkelt bloster, men de fleste med bæger og krone. Bægerblade frie eller sammenvoksede, nogle med yderbæger. Kronen med kort eller lang negl, undertiden med bikrone. Pladen kan være hel eller m.el.m. dybt 2-delt. Støvblade ofte i 2 kranse (omvendt dobbelthannede), men 1 krans eller kun 1 støvblad forekommer. Bægerstøvblade ofte med nektarier ved grunden. 2-5-bladet frugtanlæg med oftest frie grifler og en 1-rummet frugtknude med fri, midtstillet frøstol. Rester af skillevægge i den nedre del af frugtknuden hos nogle. Mange-1 frøanlæg. Mest kapsel, der ofte åbner sig med klapper eller tænder, enten samme tal som frugtblade eller det dobbelte. Sjældnere nød (eller bær). Oftest m.el.m. nyreformede frø med krum kim og stor perisperm.;;;89;2070;;caryophyllaceae
Family;Celastraceae;Benved-familien;Træer eller buske, ofte med modsatte, hele blade, oftest uden akselblade. De ofte ret små blomster er regelmæssige, undersædige, ofte tvekønnede og 4-5-tallige i bæger, fribladet krone og bægerstøvblade. Veludviklet diskus mellem støv- og frugtblade, eller støvbladene sidder oven på diskus. 5-2 frugtblade. Oftest flerrummet kapsel med oftest kun 1-2 frø i hvert rum. Veludviklet frøhvide. Frøene hos mange arter med stor, ofte stærkt farvet frøkappe. Mange er giftige.;De fleste slægter er tropiske eller subtropiske, kun et par hjemmehørende i det tempererede område.;;94;1300;;celastraceae
Family;Ceratophyllaceae;Hornblad-familien;;;;1;4;;ceratophyllaceae
Family;Cercidiphyllaceae;Hjertetræ-familien;;;Der har gennem tiderne været forskellige opfattelser af familiens systematiske tilhørsforhold. Som det fremgår af fig. 4, ser det ud til at den indtager en interessant placering i spørgsmålet om Angiospermernes fylogeni.;1;2;;cercidiphyllaceae
Family;Chenopodiaceae;Salturt-familien;Mest en- eller flerårige urter, sjældnere lave vedplanter, hyppigt med unormal, sekundær tykkelsesvækst. De oftest skruestillede, sukkulente blade kan være glatte eller m.el.m. melede af safthår i forskellig udformning. Bladene helrandede eller uregelmæssigt takkede og uden akselblade. De små blomster oftest i nøgler, der igen kan være samlede i sammensatte stande. Blomsterne er som regel undersædige, regelmæssige, en- eller tvekønnede. Blosteret enkelt eller manglende. Oftest 5 grønne eller undertiden noget hindeagtige blosterblade. Højst 1 krans støvblade ud for blosterbladene, oftest nektarier ved basis af støvtrådene. Frugtanlæg 2-(sjældnere 3-5-)bladet med et tilsvarende antal fang. Frugtknude 1-rummet med 1 grundstillet frøanlæg. Ofte vind- eller selvbestøvning. Frugten er hos de fleste en tyndskallet nød, kapsel eller buddike. Frøet oftest med krum kim, der omgiver perispermen.;Det er karakteristisk, at mange findes på saltholdig bund, både fugtigt og tørt.;;120;1300;;chenopodiaceae
Family;Cistaceae;Soløje-familien;Lave buske eller urter, oftest med modsatte, hele blade med eller uden akselblade. Oftest 5 frie bægerblade, 5(-3-0) frie, tynde kronblade. Mange (sjældent 6-3) støvblade, der sidder på en diskus. (10-)5-3 frugtblade. 1 griffel. Som regel 1-rummet frugtknude med vægstillede frøstole. Kapsel.;;;7;175;;cistaceae
Family;Clusiaceae;Perikon-familien;Træer eller buske, sjældnere urter. Bladene oftest modsatte eller kransstillede, hele, ofte stedsegrønne, oftest uden akselblade. Æterisk olie i sekretrum eller -gange. De undersædige, ofte tvekønnede og ofte ret store blomster sidder enkeltvis eller i top af kvaste. Hyppigt 5 bæger- og kronblade, men andre tal (2-14) forekommer. Mange støvblade, ofte i knipper eller på anden måde sammenvokset. (1-)3-5(-15) frugtblade. Hos de fleste flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. Mangefrøet kapsel, bær eller stenfrugt. Frø hyppigt med frøkappe.;Familien hovedsageligt tropisk og subtropisk. ;;47;1350;;clusiaceae
Family;Cobaeaceae;Klokkeranke-familien;;;;1;6;;cobaeaceae
Family;Colchicaceae;Tidløs-familien;Urter med stængelknold. Blomster i endestillede aks eller klaser, sjældent enlige i bladhjørnerne. Blomsterne regelmæssige, undersædige, fri- eller sambladede. 6 støvblade. 3 frie grifler eller dybt 3-delt griffel. Planterne indeholder stærkt giftige alkaloider, bl.a. colchicin;;;17;155;;colchicaceae
Family;Commelinaceae;Tradescantia-familien;Fler- eller enårige urter, ofte m.el.m. sukkulente og glatte. Stænglen knæet med skruestillede, ofte 2-radede eller rosetstil­lede blade med lukkede bladskeder. Blomster under­sædige, tvekønnede, oftest regelmæssige, 3 ydre og 3 indre blosterblade, 2-1 kranse støvblade og 1 krans frugt­blade. Støvtråde ofte med perlesnorformede hår. Frugtknude 3-rummet (1 rum evt. sterilt). Kapsel (sjældent nød) med oftest få, m.el.m. linseformede frø.;Tropisk til subtropisk.;;50;ca. 700;;commelinaceae
Family;Convallariaceae;Konval-familien;Flerårige urter med vandret rhizom. Skrue- eller kransstil­lede blade, der enten sidder direkte på rhizomet eller på strakte, overjordiske stængler. 2-3-tallige blomster. Undersædigt bloster med frie eller sammenvoksede blosterbla­de. Frie støvblade. Bær eller sjældent kapsel. De fleste arter stærkt giftige.;;;19;110;;convallariaceae
Family;Convolvulaceae;Snerle-familien;Mest urter eller buske (inkl. lianer der ofte er venstreslyngende), sjældnere små træer med skruestillede blade uden akselblade. Mælkesaft almindeligt forekommende. Blomster undersædige, oftest regelmæssige, tvekønnede og 5-tallige (sjældent 4-tallige). Det blivende bæger er hyppigst fribladet. Kronen er hos de fleste næsten helrandet eller svagt 5-lappet, i knoplejet snoet og foldet på langs. 5 bægerstøvblade, som kan have forskellig længde, og som ofte er fæstet for neden i kronrøret. Ofte en ringformet, m.el.m. lappet diskus. 2 (sjældent 3-5) frugtblade. 1 griffel med lappet fang eller 2 grifler. Frugtknuden (1-)2(-5)-rummet, hvert rum med 2 frøanlæg fra den nedre del af frøstolen (hos ganske enkelte 4-lappet frugtknude og spaltefrugt). Rumdelende kapsel, sjældnere nød eller bær. Nogle med hårede frø. Kimen er stor, ofte krum, med foldede kimblade. Frøhvide slimet til hornagtig (evt. manglende).;;;58;1650;;convolvulaceae
Family;Cornaceae;Kornel-familien;Hovedsageligt vedplanter, oftest med hele og hos de fleste arter modsatte blade, akselblade oftest manglende. De små blomster, der ofte er samlet i stande omgivet af svøbblade, er regelmæssige, oversædige, oftest tvekønnede, 4(-5)-tallige, oftest frikronede med 1 krans af bægerstøvblade. Diskus. 4-2 frugtblade. 1- til flerrummet frugtknude med 1 frøanlæg i hvert rum. Stenfrugt med flerrummet sten med 4-1 frø.;;;12;90;;cornaceae
Family;Corylaceae;Hassel-familien;Løvfældende vedplanter med sympodial skudbygning. Hanrakler lange,  APOSTROF usammensatte APOSTROF  (de enkelte blomster repræsenterer stærkt reducerede kvaste). Hanblomster nøgne med 4 til flere 2-delte støvblade, der sidder på dækbladet. Hunblomster med lille, oversædigt bloster, 2 sammen i hjørnet af et dækblad (3-blomstret kvast uden midterblomsten). 2-bladet frugtanlæg med 2 grifler og 2-rummet frugtknude. 1(-2) frøanlæg i hvert rum, men normalt 1-frøet nød. Hunblomstens dækblad og 2 forblade danner en has omkring nødden.;;;4;57;;corylaceae
Family;Crassulaceae;Stenurt-familien;Hovedsageligt sukkulente, 1- til flerårige urter, halvbuske eller buske med oftest hele, skruestillede eller modsatte (sjældent kransstillede) blade uden akselblade. Regelmæssige, tvekønnede, oftest undersædige blomster, der som oftest er 5-tallige, men tal fra 3 til 32 forekommer. Oftest fribladet krone. Oftest 2 kranse af støvblade (omvendt dobbelthannede), sjældnere kun 1 krans. Oftest svarer frugtbladtallet til tallet i blomsten. Ofte skælformede nektarier ud for frugtbladene. Flerfoldsfrugt af bælgkapsler (sjældent flerrummet kapsel) med mange, små frø. Afrevne blade kan ofte danne adventivskud. Familien er desuden karakteriseret af CAM-stofskifte (Crassulacean acid metabolism), hvilket vil sige, at de kan fiksere og opbevare CO2 om natten når spalteåbningerne er åbne og så udnytte det om dagen som kulstofkilde til fotosyntesen. CAM-stofskiftet er udviklet hos planter der vokser i tørre egne, hvor de har spalteåbningerne lukkede om dagen for at forhindre for stor fordampning. Findes hos en række forskellige familier fx Cactaceae, Asclepiadaceae, Dracaenaceae og Bromeliaceae.;;;33;1500;;crassulaceae
Family;Cucurbitaceae;Græskar-familien ;Mest enårige urter, men flerårige træ- og buskformede arter forekommer også. Mange lianer, der klatrer ved hjælp af omdannede skud. Bladene skruestillede uden akselblade. Regel­mæssige, oftest enkønnede blomster (oftest enbo). Som regel et skål- eller klokkeformet underbæger, hvorpå blosteret og hanblomstens støvblade er fæstet. Blomsten har 5 smalle bægerblade og en oftest sambladet, 5-tallig krone. Hanblomsten har 5 bægerstøvblade, hvis knapper åbnes udad. Støvknapperne ofte m.el.m. foldede. Støvbladene kan være indbyrdes frie, men er oftest vokset sammen 2 + 2 med den femte fri, eller alle 5 er vokset sammen til et rør. Den oversædige hunblomst har (2-) 3 (-5) frugtblade. 1 griffel, 3-delt i spidsen. Frugtknuden 1-rummet med vægstillede frøstole, der er store og tykke, således at de ikke blot støder sammen i midten, men tillige udfylder det meste af rummet. Frugten som regel et mangefrøet bær med et fast, hos nogle meget hårdt yderlag. Frøene uden endosperm.;Overvejende tropisk og subtropisk familie. ;;121;760;;cucurbitaceae
Family;Cupressaceae;Cypres-familien;Stedsegrønne træer eller buske, modsatte, sjældnere kransstillede blade. Blade oftest skælformede, flade eller kølformet sammentrykte, sjældnere m.el.m. sylformede. Hos ungdomsformerne er bladene altid sylformede. Enbo, sjældnere tvebo. Hankoglerne endestillede på korte sidegrene. Støvblade med indtil 6 støvsække. Pollen uden luftsække. Hunkoglerne har helt sammenvoksede dæk- og frøskæl, et samlet kogleskæl. Hvert kogleskæl med 1 til mange frøanlæg med opadrettet mikropyle. Hos de fleste slægter er koglen tør og forveddet, hos Juniperus dog med kødede, sammenvoksede kogleskæl, en såkaldt bærkogle. Hos en række arter bevares ungdomskarakteren med de nåleformede blade meget længe (Retinospora former).;;;18;145;;cupressaceae 
Family;Cuscutaceae;Silke-familien;;;;1;170;;cuscutaceae
Family;Cycadaceae;Cycas-familien;Småbladene indrullede i knop. Makrosporangier på flade, bladlignende dannelser.;;;1;30;;cycadaceae
Family;Cyperaceae;Halvgræs-familien;Urter med oftest trekantet, massiv, ofte kiselsyreholdig stængel (kun sjældent med knæ). De skruestillede (oftest 3-radede) blade er lange og smalle med en, som regel, lukket skede og ubetydelig eller manglende skedehinde. Blomsterne i aks, der kan være samlet i hoved-, aks-, dusk- eller topformede, sammensatte stande. De nedre højblade i akset er oftest golde. De øvre, oftest avneagtige, støtter blomster. Forblad mangler oftest. Blomsterne er undersædige, regel­mæssige, 3-tallige og tve- eller enkønnede. Blosteret kan bestå af 6 avner eller børster, men oftest udgøres det af flere børster eller hår, eller det mangler. Oftest 3 støvblade, men flere eller færre forekommer. Støvknapperne er endestillede. 3-2 frugtblade. 1 griffel med 3-2 fanggrene. Frugtknude 1-rummet med 1 opret, omvendt frøanlæg. Vind- eller selvbestøvning, ofte førsthunlighed. Frugten er en nød, hvor frøet oftest ligger frit i frøgemmet. Frøet med lille, ret kim omgivet af stor, stivelsesholdig frøhvide. I pollenets tetrade reduceres de 3 kerner så kun 1 er funktionsdygtig. Mange forskellige spredningsmåder.;;;96;9300;;cyperaceae
Family;Cypripediaceae;Fruesko-familien;Jordboende urter med vandret eller lodret rhizom. Blomster store, enlige eller få (til flere) sammen på endestillet skaft eller bladet stængel. Blomsterne ensymmetriske med en stor sækformet læbe (mediane, indre blosterblad), der ved overkipning vender nedad. De to bageste ( APOSTROF nederste APOSTROF ), ydre blosterblade er sammenvoksede ud for læben, det forreste ( APOSTROF øverste APOSTROF ) vender opad som en fane. To støvknapper fra den indre kreds er fertile, den tredie danner et staminodium. Pollenkornene frie, dannende en klæbrig masse. Støvfang stort og pladeformet. Frugten en 1-3-rummet kapsel.;;;4;120;;cypripediaceae
Family;Dennstedtiaceae;Ørnebregne-familien;Jordboende bregner med ofte vidtkrybende, grenede rhizomer, hårede stængler og store blade. Sporehuse langs bladets rand, hvor de er beskyttede af den ombøjede bladrand, der er forlænget med et parallelt løbende indusium.;;;18;4000;;dennstedtiaceae
Family;Dicranaceae;Kløvtand-familien;Bladets ribbe relativt smal, i tværsnit uden centralstillede chlorofylholdige celler omgivet af hyaline celler (farveløse celler uden chlorofyl). Sporehus m.el.m. opret, æg-cylinderformet.;;;56;1300;;dicranaceae
Family;Dioscoreaceae;Yams-familien;Urter eller buske, oftest slyngplanter. Mange med store, stivelsesrige stængel- og/eller rodknolde. Bladene, der er skruestillede eller modsatte, er stilkede, og pladen er hyppigt hjerte- eller pilformet. Bladene håndnervede med tværforbindelser mellem nerverne. Blomsterne hyppigt i aks eller klase. De små, regelmæssige, grønlige blomster er oversædige, enkønnede (ofte tvebo) med rudimenter af det andet køn. 3+3, ofte sammenvoksede blosterblade. 2 x 3 støvblade, den indre krans undertiden som staminodier eller manglende. Støvtråde frie eller sammenvoksede til et rør. 3 grifler.  ;;;11;660;;dioscoreaceae
Family;Dipsacaceae;Kartebolle-familien;Mest flerårige urter, sjældnere enårige urter eller halvbuske. Tætte kvaste i hovedlignende stande omgivet af svøbblade. Blomsternes udspring begynder ofte et stykke inde i hovedet og fortsætter derefter såvel centrifugalt som centripetalt. Oftest tvekønnede, m.el.m. uregelmæssige 4-5-tallige blomster (randblomsterne ofte stærkt uregelmæssige). Enten 1 enkelt dækblad (avne) ved grunden eller flere børster på blomsterlejet. Blomsten omgivet af et yderbæger (antageligt dannet af forbladene). Bæger oftest hindeagtigt eller børsteformet, krone oftest tragtformet med uens store flige. 4(-2) støvblade fæstet på kronrøret, 2 frugtblade, 1 griffel og 1-rummet frugtknude med 1 hængende, omvendt frøanlæg. Nød, der spredes omgivet af yderbæger og med det blivende bæger. Nogle med fedtlegeme, andre med epizoisk spredning eller vindspredning. Frø med endosperm.;;;8;250;;dipsacaceae
Family;Dracaenaceae;Drageblodstræ-familien;Flerårige rosetplanter med grundstillet roset eller roset-træer med sekundær tykkelsesvækst. Linie- eller lancetformede blade, der undertiden er noget sukkulente. Topformede blomsterstande med undersædige, regelmæssige blomster med hvidligt, sambladet bloster. 3-rummet frugtknude med 1 frøanlæg pr. rum. Fåfrøet bær.;;;2;130;;dracaenaceae
Family;Droseraceae;Soldug-familien;Spredte (sjældnere kransstillede), hele eller gaffeldelte blade, som unge med indrullet bladspids, med lange, bevægelige, slimafsondrende fanghår og oftest kirtelhår, der danner proteinopløsende enzymer. 5(-10-20) støvblade. Frugtanlæg med frie, i spidsen ofte grenede grifler.;;;4;88;;droseraceae
Family;Dryopteridaceae;Mangeløv-familien;Jordboende bregner, oftest med blade i roset. Bladstilken med 5-9 trinde ledningsstrenge. Sporehuse på bladafsnittets sidenerver, oftest med m.el.m. nyreformet slør.;;;47;930;;dryopteridaceae
Family;Elaeagnaceae;Sølvblad-familien;Buske, sjældnere træer med helrandede, oftest skruestillede blade uden akselblade. Hele planten ofte m.el.m. sølvgrå af skjoldhår. Ofte grentorne. På rødderne findes knolde med kvælstofbindende Actinomyceter (strålesvampe). Blomster enlige, i klase eller aks, regelmæssige, 4-tallige, omkringsædige og tve- eller enkønnede. Blomsterbunden er oftest rørformet, og ved frugtmodningen bliver den kødet og omgiver helt eller delvist frugten. Enkelt bloster, blosterblade frie, m.el.m. farvede, 2 kranse støvblade, diskus eller nektarier. 1 frugtblad og 1 lang griffel med hovedformet til cylindrisk fang. Frugtknuden med 1 frøanlæg. Frugten er en nød, omgivet af den kødede blomsterbund (falsk frugt).;;;3;45;;elaeagnaceae
Family;Empetraceae;Revling-familien;Stedsegrønne dværgbuske med skruestillede, ericoide blade uden akselblade. Blomster regelmæssige, undersædige, tve- eller enkønnede (oftest tvebo). Såvel bæger som krone består af (1-)3 frie blade. 2-4 støvblade, støvknapperne åbnes ved spalter. 2-9 frugtblade (rudimentære i hanblomster). 1 griffel med frynsede fanggrene. Flerrummet frugtknude. Stenfrugt med 2-9 sten.;Hjemmehørende i tempererede og arktiske zoner på begge halvkugler.;;3;5;;empetraceae
Family;Entodontaceae;Kridtmos-familien;Oprette til nedliggende, grenede mosser. Blade brede, med en kort bladribbe. Bladceller lange og smalle. Mest tvebo.;;;14;215;;entodontaceae
Family;Ephedraceae;Ledris-familien;;;;1;40;;ephedraceae
Family;Equisetaceae;Padderok-familien;Repræsentanter for klassen går tilbage til Devon, og størst udbredelse havde den i Kultiden. Karakteristisk er de leddelte, assimilerende stængler med kransstillede, skælformede blade. I tilknytning til disse udgår sidegrene. Blandt de uddøde fandtes indtil 30 m høje træer med sekundær tykkelsesvækst, medens de nulevende oftest har urteagtig stængel. Ligeledes havde de uddøde former blade som anses for at være megafyller, og de små blade hos de nulevende arter opfattes som reducerede megafyller. Sporehusene sidder her som i de følgende klasser principielt på blade. Blandt de uddøde fandtes heterospore former.;I nutiden er slægten Equisetum den eneste, med c. 25 arter, der fortrinsvis findes på den nordlige halvkugle.;;;;;*
Family;Ericaceae;Lyng-familien;Vedplanter, hovedsageligt buske og dværgbuske, de fleste knyttet til sur bund og næsten altid med mycorrhiza. Oftest hele, stedsegrønne blade der er skruestillede, modsatte eller kransstillede. Blomsterne tvekønnede og oftest regelmæssige, 4-5(-7)-tallige, under- eller oversædige med blivende, fri- eller sambladet bæger og oftest sambladet, blivende eller affaldende krone. Oftest 2 kranse af støvblade (omvendt dobbelthannet). Støvknappen, der oftest åbner sig ved porer, ofte (i blomster med indesluttede støvblade) med 2 hornformede vedhæng. Pollen i tetrader. 4-5(-10) frugtblade. 1 griffel med hovedformet fang. Flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. Oftest tydelig diskus ved frugtknudens grund. Kapsel, bær eller stenfrugt.;Især tempererede og arktiske områder.;;103;3350;;ericaceae
Family;Euphorbiaceae;Vortemælk-familien;Vedplanter og urter (inkl. kaktuslignende stængelsukkulenter), ofte med giftig mælkesaft. Bladene, der kan mangle, er oftest skruestillede og hele, men andre bladstillinger og delte til sammensatte blade forekommer. Blomsterne er enkønnede, oftest regelmæssige, undersædige og ofte stærkt reducerede. En- eller tvebo. Hos de fleste enkelt eller manglende bloster. Diskus eller nektarier forekommer ofte. Hanblomster med 1 til mange støvblade og undertiden rudiment af frugtanlæg. Hunblomsterne har oftest 3 (sjældent 2-4-mange) frugtblade. Frugtknuden flerrummet med midtstillet frøstol. 2-1 frøanlæg pr. rum. Griflen er delt i et antal grene svarende til antallet af frugtblade, og de enkelte grene er oftest tvedelte. Frugten er oftest en spaltefrugt, hvor de enkelte delfrugter er springkapsler, der løsner sig fra en midtersøjle. Kapsel, bær og stenfrugt forekommer dog også. Frøene med fedtlegeme (caruncula) og oftest stor endosperm.;Først og fremmest tropisk og subtropisk familie. ;;321;795;;euphorbiaceae
Family;Fabaceae;Ærteblomst-familien;Mest urter, halvbuske og buske, sjældnere træer, med ofte sammensatte blade med akselblade (et eller flere af småbladene kan være omdannede til klatretråde eller en brod). Blomsterne er oftest tvekønnede, under- til svagt omkringsædige, 1-symmetriske og 5-tallige. Bægeret er sambladet, ofte m.el.m. 2-læbet (det mediane bægerblad vender fremad i blomsten). Kronen, der oftest er fribladet og har nedstigende knopleje, betegnes en ærtekrone. Det bageste, mediane kronblad (fanen) er det største, de 2 sidestillede danner vingerne, og de 2 forreste, m.el.m. sammenvoksede danner kølen (båden). Oftest 10 støvblade, der kan have frie støvtråde, men hos de fleste er alle sammenvoksede til et rør, eller 9 er sammenvoksede, medens det 10. (ud for fanen) er fri. 1 frugtblad. Frugten er typisk en opspringende bælg med mange frø, men ledbælg, nød og buddike forekommer. Frøene med stor navle og krum kim.;Familien forekommer over hele kloden. Mange indeholder giftige stoffer i grønne dele og/eller frugter og frø. ;;437;11300;;fabaceae
Family;Fagaceae;Bøge-familien;Løvfældende eller stedsegrønne vedplanter med hele til delte blade. M.el.m. typiske rakler. Hanblomsterne med 4-7 sammenvoksede blosterblade og 4 til mange støvblade, ikke 2-delte. Hunblomsterne har et oversædigt, (4-)6(-7)-talligt bloster. Oftest 3 (sjældent 6) frugtblade, der danner et 3(-6)-bladet frugtanlæg med samme antal grifler og rum i frugtknuden. 2 frøanlæg i hvert rum, men frugten bliver normalt en 1-frøet nød. En fælles, forveddet skål (stængeldannelse: cupula) besat med skæl eller pigge (omdannede blade) omgiver 1 til flere frugter.;;;7;1050;;fagaceae
Family;Fumariaceae;Jordrøg-familien;Urter med skruestillede, fjersnitdelte, ofte glatte og m.el.m. blåduggede blade. Alkaloider, men aldrig mælkesaft. Blomsterne i klase eller top. Blomsterne, der altid har dækblade, er undersædige, tvekønnede og 2- eller 1-symmetriske. 2 små bægerblade. 2 + 2 kronblade, hvoraf et af eller begge de yderste kan være forsynet med spore. De indre er ofte sammen­vokset i spidsen. 2 sidestillede (transversale) støvblade, der foroven er 3-delte, den midterste knapdel med 2 + 2 støvsække, de 2 sidestillede (laterale) støvblade med hver 2 + 2 frugtblade, der danner enkeltfrugt med 2 vægstillede frøstole (evt. grundstillet). Kapsel eller nød. 1-mange frøanlæg. Frø med frøhvide, hos nogle med fedtlegeme.;;;18;450;;fumariaceae
Family;Funariaceae;Snobørste-familien;Små planter på jord. Enbo. Sporehus pæreformet og nikkende.;;;9;200;;funariaceae
Family;Gentianaceae;Ensian-familien;Mest glatte urter med modsatte, hele, helrandede blade uden akselblade. Blomsterne, der ofte er samlet i kvaste, er undersædige, oftest regelmæssige, tvekønnede og 4-5-tallige. Sambladet bæger og krone. Kronen som regel snoet i knoplejet. 1 krans bægerstøvblade, hvis tråde er fæstet på kronen. Ofte nektarier på kronbladene eller omkring frugtknuden. 2 frugtblade, der danner 1 griffel og hos de fleste en 1-rummet frugtknude med vægstillede frøstole. Mange frøanlæg. Frugten som regel en skillevægdelende kapsel.;;;74;1200;;gentianaceae
Family;Geraniaceae;Storkenæb-familien;Urter eller halvbuske, sjældent træer. Oftest skruestillede, delte blade med akselblade. Ofte kirtelhår. Blomsterne undersædige, tvekønnede, oftest regelmæssige (enkelte dog med tilvokset spore). Hyppigst 5-tal. Bæger og krone fribladet. Som regel 2 kranse støvblade (omvendt dobbelthannede), undertiden kun 1 krans fertile. Støvtråde ofte sammenvokset ved grunden, hos nogle med nektarier. De fleste med 5 frugtblade. Frugtknuden flerrummet med midtstillet frøstol og 1-2(-mange) frøanlæg i hvert rum, oftest vokset ud i et langt næb. Frie eller ved grunden sammenvoksede grifler. Frugten kan være kapsel, men er oftest spaltefrugt med 1-frøede delfrugter. Ved åbningen af kapslen eller delingen af spaltefrugten bliver en midtersøjle stående. Delfrugterne ofte med vedhængende, m.el.m. hygroskopisk del af næbbet.;Overvejende tempereret familie.;;14;730;;geraniaceae
Family;Gesneriaceae;Gesnerie-familien;Små træer, buske eller urter (ofte epifyter). Oftest modsatte eller kransstillede blade. Stængler og blade ofte tykke, saftige, blødhårede eller glatte. Ofte kirtelhår. Nogle har stængelknold, andre jordstængler med tætstillede, løgskælagtige blade. Kimblade oftest uens store. Tvekønnede, under-, halvt over- eller oversædige blomster. 5 bægerblade. Svagt til stærkt uregelmæssig krone dannet af 5 sammenvoksede kronblade. Basis af kronrør ofte med udposning, sjældent typisk spore. (5-)4-2 støvblade, de manglende kan være repræsenteret ved staminodier. Støvtrådene tilvokset kronen, støvknapperne parvist eller alle sammenklæbede. Diskus ringformet eller spaltet i 5-2-1 kirtler. 2 frugtblade i medianlinien. 1 griffel med 2-lappet til hovedformet fang. Frugtknuden oftest 1-rummet med langt udragende, vægstillede frøstole, som ofte er 2-spaltede. Mange frøanlæg pr. frugtblad. Kapsel eller sjældnere bær.;Overvejende tropisk familie. ;;146;2400;;gesneriaceae
Family;Ginkgoideae;Ginkgo-underklassen;;;Med kun 1 nulevende art.;;;;na
Family;Hamamelidaceae;Troldnød-familien;Træer eller buske med skruestillede, hele til lappede blade, som regel med akselblade. Stjernehår hyppigt til stede. De små til middelstore blomster i hoveder eller aks, oftest regelmæssige, m.el.m. oversædige, med enkelt eller dobbelt bloster, oftest 4-tallige. Oftest kun 1 krans støvblade ud for bægerbladene samt ofte 1 krans staminodier. Oftest 2-bladet frugtanlæg med frie grifler og 2-rummet frugtknude med midtstillet frøstol. Mange til 1 frøanlæg pr. frugtblad. Tykvægget kapsel, frø med tyk, hård skal.;;;28;90;;hamamelidaceae
Family;Hemerocallidaceae;Daglilje-familien;;;;1;16;;hemerocallidaceae
Family;Hippocastanaceae;Hestekastanie-familien;Træer eller buske med modsatte, fingrede blade uden akselblade. De ret store blomster i toppe af svikler, undersædige, tve- eller ved reduktion enkønnede og uregelmæssige. 5 m.el.m. sammenvoksede bægerblade. 4-5 frie, ulige store kronblade. Lille, ofte ensidigt udviklet diskus mellem kronen og de (5-)7(-8)  støvblade. 3 frugtblade. 1 griffel og 3-rummet frugtknude med midtstillet frøstol. 2 frøanlæg pr. rum. Rumdelende, læderagtig kapsel med 1 til få store frø med stor, krum kim. Endosperm mangler.;;;2;15;;hippocastanaceae
Family;Hyacinthaceae;Hyacint-familien;Flerårige løgplanter med tørre ydre løgskæl. Ustilkede, linie- til lancetformede, glatte blade i fåbladet roset. Endestillet skaft med få til mange blomster i aks eller klase, med hindeagtige dækblade til de enkelte blomster. Blomsterne er regelmæssige, undersædige med 3+3 blosterblade og 6 støvblade. 3-rummet, rumdelende kapsel, oftest sorte frø.;;;40;900;;hyacinthaceae
Family;Hydrangeaceae;Hortensie-familien;Mest buske med modsatte blade uden akselblade. Regelmæssige, tvekønnede, som regel oversædige og 4-5-tallige blomster. Kronen fribladet. 2 til mange kranse af støvblade og oftest 3-5 frugtblade. Oftest flerbladet, flerrummet frugtknude. Grifler frie eller m.el.m. sammenvoksede. Tyndvægget kapsel, sjældent bær.;;;17;170;;hydrangeaceae
Family;Hydrocharitaceae;Frøbid-familien;Fler- eller enårige vandplanter, der er helt eller delvis nedsænkede i vandet (submerse), de fleste i ferskvand, men nogle er marine. Enten rosetstillede undervands- eller flydeblade eller krans- eller skruestillede (evt. 2-radede) undervandsblade på straktleddede stængler. De fleste med meget kraftig, vegetativ formering. Blomsterne enlige eller flere sammen i en kvastformet stand, i begyndelsen omgivet af et hylster dannet af sammenvoksede højblade. De er oversædige, regelmæssige (til svagt uregelmæssige) og oftest enkønnede. En- eller tvebo. Oftest 3 bæger- og 3 kronblade. I hanblomsten sidder støvbladene, hvoraf de ydre ofte er golde, i 1-mange 3-tallige kranse. I hunblomsten kan de være repræsenteret ved staminodier. Hunblomsten med (2-)3-6-15 vægstillede frøstole, der hos nogle rager langt ind i rummet, hos andre kun er lidt fremspringende. Mange frøanlæg, der sidder på fladen af frugtbladene. Blomstring oftest over vandet, men frugtmodning altid under vandet. Frugten en bæragtig kapsel, der åbner sig uregelmæssigt ved modenhed.;;;15;100;;hydrocharitaceae
Family;Hydrophyllaceae;Honningurt-familien;Overvejende en- til flerårige urter. Blade spredte eller modsatte, ofte fligede. Blade og blomsterstængel ofte stivhårede. Blomster ofte i svikler, regelmæssige, 5-tallige, med skål- eller klokkeformet krone, som undertiden har snoet knopleje. De to frugtblade danner en 1-rummet frugtknude. Kapsel.;Tempereret, vidt udbredt familie.;;22;275;;hydrophyllaceae
Family;Hydropteridales;Vandbregne-ordenen;;;;5;100;;hydropteridales
Family;Hypnaceae;Cypresmos-familien;Oprette til nedliggende, grenede mosser. Blade langt tilspidsede, m.el.m. krummede med en kort, dobbelt bladribbe. Bladceller lange og smalle. Enbo eller Tvebo.;;;45;700;;hypnaceae
Family;Iridaceae;Iris-familien;Mest flerårige urter med vandrette jordstængler eller m.el.m. løglignende stængelknolde omgivet af en tør kappe, tunika. Bladene er 2-radede, ridende og sværd­for­mede, eller linieformede. Blomsterne kan være enlige, endestillede eller samlet i en endestillet blomsterstand (aks, klase eller top). Blomsten er 3-tallig, oversædig, tvekønnet, regelmæssig eller uregelmæssig. Blosteret består af 2 tretallige kranse af farvede blo­sterblade. Disse kan være indbyrdes fri, eller de er sammenvoksede og danner et kortere eller længere blosterrør, der kan være ret eller krumt. Kun 1 krans støvblade med støvknapper, der åbnes udad. 3 frugtblade. Der er 1 griffel, der foroven deler sig i 3 fang-bærende grene, som hos Iris er bladagtigt udfladede. Frugtknuden er 3-rummet med midtstillet frøstol og mange frøanlæg. Nektar dannes enten i frugtknudens skillevægge eller i blosterrøret. Frugten en rumdelende kapsel.;Udbredt i troperne og subtroperne, især på den sydlige halvkugle, samt i den tempererede del af den nordlige halvkugle. ;;70;1400;;iridaceae
Family;Juglandaceae;Valnød-familien;Kviste ofte med kamret marv. Blade og andre grønne dele ofte med kirtelhår og kirtelagtige skæl. Usammensatte rakler. Hanrakler oftest sidestillede på årgamle skud, overvintrer ofte nøgne. Hanblomst med 2-4-talligt bloster, ofte sammenvokset med dæk- og forblade, 3 til mange støvblade, rudiment af frugtanlæg ofte til stede. Hunrakler i spidsen af årsskud. Hunblomst oversædig med lille, 4-talligt bloster, der ofte er vokset sammen med dæk- og forblade. Frugtknuden ved basis med 2-4 skillevægge, i toppen 1-rummet. 1 stort, ret frø med stærkt foldede kimblade.;;;7;59;;juglandaceae
Family;Juncaceae;Siv-familien;Urter, mest flerårige, med skruestillede (mest 2- eller 3-radede), linieformede blade. Bladskede åben eller lukket, ofte skedehinde. Blomsterne er små, undersædige, regel­mæssige og hos langt de fleste tvekønnede. 3+3 frie, ens blosterblade, der ofte er brune eller grønne og m.el.m. hindeagtige. 2, undertiden kun 1 krans af støvblade. 3 frugtblade. Oftest 1 griffel med 3 lange fanggrene. Frugtknuden 3- eller 1-rummet med midt- eller vægstillede frøstole. Mange-1 frøanlæg pr. frugtblad. Hvis kun 3 frøanlæg pr. frugt er frøanlæggene nærmest grundstillede. Kapsel. De fleste arter har vindbestøvning (oftest førsthunlige).;;;8;300;;juncaceae
Family;Lamiaceae;Læbeblomst-familien;Urter eller buske, sjældnere træer. Blade modsatte, sjældnere kransstillede. Oftest 4-kantede stængler. Kirtelhår med æteriske olier forekommer ofte. Blomster i ofte tæt trængte, kranslignende, kvastformede stande udgående fra bladhjørner, kransene kan igen være samlet i akslignende top. Blomsterne undersædige, uregelmæssige og tvekønnede (hos flere optræder tillige hunblomster). Det sambladede bæger m.el.m. regelmæssigt med 5 (sjældent 10) tænder eller læbeformet. Den sambladede krone hyppigt tydeligt 2-læbet med 2 (sjældent 4) blade i overlæben og 3 (sjældent 1) i underlæben. Overlæben kan mangle, være flad eller hvælvet, hos enkelte er dens 2 blade helt sammenvoksede og af størrelse med underlæbens 3 ens flige, således at kronen bliver næsten regelmæssig. Underlæben har en ofte udrandet midtflig og anderledes udformede sideflige. Der er 4-2 støvblade, hvis tråde er fæstet til kronrøret. De 4 støvblade kan være lige lange, oftest er dog de forreste (sjældnere de bageste) længst. Ringformet eller lappet diskus ved grunden af frugtknuden. De 2 frugtblade danner en 4-delelig spaltefrugt med nødagtige delfrugter og 1 griffel, som hos de fleste er grundstillet (gynobasisk) mellem delfrugterne og ofte har et tydeligt 2-delt fang. Hos nogle slægter findes fedtlegemer på delfrugterne. Frøene med stor, oftest ret kim og stærkt reduceret endosperm. Kosmopolitisk familie.;;;221;5600;;lamiaceae
Family;Lauraceae;Laurbær-familien;Hovedsagelig træer og buske med oftest skruestillede, helrandede, stedsegrønne, læderagtige blade, der ofte er prikkede af olieceller. Små blomster i topformede stande, en- eller tvekønnede og omkringsædige med ofte skål- eller krukkeformet underbæger. Blosteret består hos de fleste af to 3-tallige kranse af m.el.m. farvede blade. Oftest 3-4, 3-tallige kranse af støvblade, der åbner sig ved klapper, støvtrådene ofte forsynet med 2 kirtler. Frugtanlægget tilsyneladende 1-bladet (opr. 3-bladet), 1-rummet med 1 frøanlæg. Bær eller stenfrugt, ofte omgivet af det blivende, kødfulde underbæger. Frugtstilken kan hos nogle være saftigt opsvulmet.;;;45;2200;;lauraceae
Family;Lemnaceae;Andemad-familien;Fritsvømmende ferskvandsplanter, hvis assimilerende skud er grønne, pladeformede, dorsiventrale legemer, der ofte er noget usymmetriske. Fra undersiden udgår flere-1-0 rødder, og på oversiden findes spalteåbninger. Hyppigt med luftrum mellem assimilations­vævet. Nær skuddets basis findes på begge sider lommeformede fordybninger, hvorfra nye skud udgår. Hos nogle løsrives de nye skud hurtigt, hos andre dannes sammenhængende skudkæder. Denne vegetative formering er vigtigst, idet den kønnede formering ikke forekommer så almindeligt. Blomsterstanden, der dannes i en lomme, kan betragtes som en stærkt reduceret kolbe omsluttet af et tyndt, lavt hyl­sterblad. Der er kun 1-2 nøgne hanblomster, hver med 1 støvblad, og 1 nøgen hunblomst med 1 frugtblad, der danner en flaskeformet frugtknude. Få-1 frøanlæg.;;;5;30;;lemnaceae
Family;Lentibulariaceae;Blærerod-familien;Insekt-, krebsdyr- eller andet smådyrædende, urteagtige, mest flerårige vand- og sumpplanter. Nogle fritsvømmende, andre har jordstængel, enkelte med knolde. Rødder kan ofte mangle. De ofte dimorfe blade er skruestillede (ofte i grundstillet roset), nogle eller alle har indretninger til fangst af insekter o.l., fx fangstblærer eller kirtelhår, der udskiller fordøjelsesenzymer. Blomster enten enlige eller i klaser eller aks, undersædige, tvekønnede og oftest uregelmæssige. Bægeret varierer fra næsten regelmæssigt 5-delt til 2-læbet, kronen oftest tydeligt 2-læbet, hos nogle maskeformet, hyppigt med spore eller sækformet udposning ved basis af kronrøret. 2 støvblade fæstet forneden og fortil i kronrøret. 2 frugtblade. 1 griffel med 2-lappet fang, hvor de 2 lapper er uens store. Frugtknude 1-rummet med tyk, fri, midtstillet frøstol. Oftest mange frøanlæg. Oftest mangefrøet kapsel, der åbner sig ved 2-4 klapper eller uregelmæssige spalter. Frøene meget små, uden endosperm.;Kosmopolitisk familie. ;;4;245;;lentibulariaceae
Family;Leucrobryaceae;Hvidmos-familien;Bladets ribbe meget bred, i tværsnit med centrale chlorofylholdige celler omgivet af hyaline celler på begge sider og med porer (så bladene kan suge vand som hos Sphagnum).;;;9;200;;leucrobryaceae
Family;Liliaceae;Lilje-familien;Oprette løgplanter. Stænglen bladløs eller med spredte eller kransstillede blade. Blomsterne enlige eller i klaser eller top. Undersædige, regelmæssige og fribladede med 3+3 blosterblade, ofte med pletter eller broget mønster. Nektarier findes ofte ved blo­sterbladenes basis. 3+3 støvblade. 3-rummet frugtknude, udelt griffel med tredelt støvfang eller 3-grenet griffel. Rumdelende kapsel med mange, oftest flade frø.;Familien hovedsagelig i den tempererede del af den nordlige halvkugle.;;13;300;;liliaceae
Family;Limoniaceae;Hindebæger-familien;Mest en- eller flerårige urter. Saltudskillende kirtler på bladene. Blomsterstand kvastagtig, sammensat af svikler. Bæger hindeagtigt. Støvblade vokset sammen med den tragtformede krone. Ofte to typer pollenkorn (pollendimorfi). Nød eller kapsel.;Ofte steppe- eller strandplanter.;;5;ca. 450;;limoniaceae
Family;Linaceae;Hør-familien;Mange urter og halvbuske, men også buske og træer findes i familien. Blade hele, oftest skruestillede, med eller uden akselblade. Blomster i kvaste. Undersædige, regelmæssige, tvekønnede, 4-5-tallige og frikronede. 2 kranse støvblade (omvendt dobbelthannede), der alle kan være fertile, eller kronstøvbladene er staminodier (evt. manglende). (3-)5 frugtblade. Frie grifler. Frugtknuden flerrummet med midtstillet frøstol. Rummene oftest med ufuldstændige, falske skillevægge. 2-1 frø i hvert rum. Frugten en skillevægsdelende kapsel. Frø ofte med forslimende epidermis, ret stor kim og lille endosperm.;;;15;300;;linaceae
Family;Lobeliaceae;Lobelie-familien;Urter eller vedplanter. Blomster enlige i bladhjørnerne, i aks eller klase, uregelmæssige, tolæbede. Det mediane bægerblad vender fremad (Lobélia-stilling). Blomsten drejes 180E i udspring og kronen får dermed en 3-bladet underlæbe og en 2-bladet  APOSTROF overlæbe APOSTROF . Støvknapper helt sammenvoksede. 2 frugtblade. Kapsel eller bær.;Flest arter i troperne og subtroperne. ;;30;1000;;lobeliaceae
Family;Lycopodiaceae;Ulvefod-familien;;;;2;ca. 400;;lycopodiaceae
Family;Lythraceae;Kattehale-familien;Mest urter, sjældnere buske eller store træer. De hyppigst helrandede blade er oftest modsatte eller kransstillede med m.el.m. rudimentære akselblade. Blomsterne er tvekønnede, omkringsædige med et rør- eller klokkeformet underbæger, oftest regelmæssige og frikronede. Tallet i blosteret er hos de fleste 6. Hos mange findes bibæger. Almindeligst er 2 kranse støvblade, men såvel mange som kun 1 krans forekommer. Hyppigt diskus mellem støv- og frugtblade. 2(-6) frugtblade. 1 griffel og en 2(-6)-rummet frugtknude. Kapsel, sjældent nød. Ubetydelig endosperm.;;;26;580;;lythraceae
Family;Magnoliaceae;Magnolia-familien;Træer eller buske med spredte, m.el.m. læderagtige, helrandede til lappede blade med akselblade, der er kræmmerhusformet sammenvoksede og efterlader et ringformet ar. Monopodial skudbygning indtil blomstring. Blomsterne er ofte store og enlige med mange, oftest farvede blosterblade (ofte i 3-tallige kranse). Mange, skruestillede, temmelig flade støvblade og en m.el.m. koglelignende flerfoldsfrugt af bælgkapsler eller nødder. Småfrugterne kan være helt frie eller evt. danne en kødet eller forveddet flerfoldssamfrugt. Frøskallen har et ydre, m.el.m. kødet lag. I åbnede bælgkapsler sidder frøene ofte fæstet ved en lang frøstreng. Benzylisochinolinalkaloider og æteriske olier til stede.;As., N. og S.Am. ;;7;200;;magnoliaceae
Family;Malaceae;Æble-familien;Buske eller træer med hele til sammensatte blade med akselblade. Blomsterne endestillede på lang- eller kortskud, enlige eller i stande. De er omkring- eller oversædige, 5-tallige med mange støvblade og 1-5 frugtblade, der er m.el.m. fast sammenvoksede med den hule, ved modenhed kødede blomsterbund. Frugtbladene ofte kun ufuldstændigt sammenvoksede indbyrdes. Ofte frie grifler. Frugten et stenæble, hvor frugtbladdelen er hård og danner en sten, der ved frøspredningen omgiver frøet, eller et bæræble, hvor blomsterbunden er kødet, medens den indre frugtbladdel er m.el.m. pergamentagtig.;;;15;620;;malaceae
Family;Malvaceae;Katost-familien;Urter eller vedplanter med blødt ved. Bladene skruestillede, hele til lappede, ofte håndnervede. Akselblade til stede. Stjernehår og slimceller hyppigt forekommende. Ofte store blomster, enlige eller i sammensatte stande. Ofte yderbæger. Bægeret klaplagt, sambladet og blivende. Nektarier på bægerbladene. 5 snoede (og derfor lidt skæve) kronblade, der forneden er sammenvokset med støvbladsøjlen, undertiden også lidt indbyrdes. Oftest mange (sjældent kun 5) støvblade, hvis støvtråde danner en søjle eller rør. Støvknapper med 2 støvsække. 5 til mange frugtblade, der danner 1 griffel, der foroven er delt i et antal grene svarende til eller dobbelt så mange som antallet af frugtblade, og en flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol, nogle med frøuld.;;Familien opfattes af nogle som en underfamilie af Rosen-familien.;116;1550;;malvaceae
Family;Marantaceae;Fiskeben-familien ;Flerårige urter med stivelsesrig jordstængel og 2-radede, fjernervede blade, enten grundstillede eller på straktleddet stængel. Bladene består af skede, stilk og en ofte asymmetrisk plade. Mellem stilk og plade findes en karakteristisk, knudeformet opsvulmning. Blomsterne i aks-, top- eller hovedformede, sammensatte stande. Blomster oversædige, tvekønnede og asymmetriske. Blosteret består af to 3-tallige kranse, den ydre fribladet, den indre sambladet. Støvblade i ydre krans manglende eller omdannet til kronbladlignende staminodier. Den indre krans med 1 fertilt, kronbladlignende støvblad med kun 1 knaphalvdel udviklet (bagtil i median-linien). De 2 andre i indre krans er kronbladlignende staminodier. Det ene er tykt, det andet,  APOSTROF hættebladet APOSTROF , er m.el.m. konkavt. 3 frugtblade. 1 griffel, der før bestøvningen er stærkt krummet og omsluttet af  APOSTROF hættebladet APOSTROF  og det andet indre staminodium. Frugten 3-rummet med midtstillet frøstol og mange frøanlæg, eller de 2 frugtblade er golde og frugtknuden derfor 1-rummet. Bær, nød eller kapsel.;Overalt i troperne.;;30;170;;marantaceae
Family;Marchantiaceae;Lungemos-familien;Med et 5-10 cm langt, gaffelgrenet thallus. Overfladen med tydelig netstruktur og i midten af hver maske findes en pore (tøndepore, omgivet af 4 søjler af smalle celler). Antheridier, arkegonier og sporehuse fra særlige, paraplylignende stande (gametoforer: antheridioforer (8-lappede) og arkegonioforer (9-lappede)).;;;8;75;;marchantiaceae
Family;Melianthaceae;Benbræk-familien;Flerårige urter med rhizom. Rosetstillede blade eller bladede stængler. Klase- eller topformet blomsterstand med regelmæssige, undersædige blomster med 3+3 frie blosterblade og 3+3 støvblade. 3-rummet frugtknude og oftest frie grifler, sjældent 3-tallig flerfoldsfrugt. Skillevægsdelende kapsel med små, ikke flade frø. De fleste slægter m.el.m. giftige.;Tempererede områder på den nordlige halvkugle.;;29;130;;melianthaceae
Family;Menyanthaceae;Bukkeblad-familien;Urteagtige sump- eller vandplanter med skruestillede eller modsatte, hele til sammensatte blade uden akselblade. Blomsterne undersædige, regelmæssige, tvekønnede, helkronede og 5-tallige. Bægeret er m.el.m. fribladet. Kronen er foldet-klaplagt i knoplejet. De 5 bægerstøvblade er fæstet på kronen. Diskus ved grunden af frugtknuden. 2 frugtblade. 1 griffel, ofte heterostyli. 1-rummet frugtknude med vægstillede frøstole og mange frøanlæg.;;;5;40;;menyanthaceae
Family;Metzgeriaceae;Gaffelløv-familien;;;;1;120;;metzgeriaceae
Family;Mimosaceae;Mimose-familien;Mest træer og buske med oftest dobbelt- eller enkeltfinnede blade (ofte reduceret til fyllodier hos voksenformer). Akselbladene kan være udviklede som endog meget store torne. Blomsterne, der oftest sidder i tætblomstrede hoveder eller aks, er små, regelmæssige, tve- eller særkønnede, oftest undersædige og oftest 5-tallige (evt. 3- eller 6-tallige). Bægeret sambladet, kronen klaplagt. Mange eller 1-2 kranse støvblade. Oftest 1 frugtblad. Frugten en typisk bælg, ledbælg(agtig) eller nød. Frøene med lille navle og ret kim.;Tropisk og subtropisk familie. ;;53;3100;;mimosaceae
Family;Mniaceae;Stjernemos-familien;Blade runde til aflange, bladceller sekskantede, med takket bladrand og randsøm. Sporehuse ellipsoidiske, nikkende til hængende.;;;7;95;;mniaceae
Family;Moraceae;Morbær-familien;Mest træer og buske med m.el.m. kautsjukholdig mælkesaft. Akselblade kan være små og frie eller danne et kræmmerhus, der efterlader et ringformet ar. En- eller tvebo. De enkønnede blomster sidder i nøgler, der hos nogle danner rakle-, hoved-, skive- eller krukkeformede stande. Hanblomster med 4 blosterblade og oftest 4 støvblade ud for blosterbladene. Hunblomsten hos de fleste med undersædigt bloster og et 2-bladet frugtanlæg med 2(-1) grifler. Frugtknuden 1(-2)-rummet med 1 frøanlæg. Oftest stenfrugt. Enkeltfrugterne hyppigt vokset sammen indbyrdes eller med bloster og blomsterstandsakse til en frugtstandssamfrugt.;Familien er først og fremmest tropisk og subtropisk, sjælden i tempererede områder.;;48;1200;;moraceae
Family;Musaceae;Banan-familien;Flerårige urter med meget store, skruestillede, fjernervede blade, hvis skeder danner en falsk stamme. Gennem denne vokser den store, endestillede, topformede blomsterstand op. De uregelmæssige, oversædige blomster er oftest enkønnede. Ved toppens basis sidder hunblomster, derefter kan forekomme få tvekønnede blomster, og øverst i toppen sidder hanblomsterne, ofte dækket af store, farvede højblade, blomsterne i 1 eller 2 rækker på tværs af dækbladet. Han- blomsten med 6-5 støvblade. Hunblomsten med 3 frugtblade. 1 griffel med 3-6-delt fang og 3-rummet frugtknude med mange frøanlæg på midtstillede frøstole. Frugten et bær.;;;2;42;;musaceae
Family;Myricaceae;Pors-familien;Buske eller træer med skruestillede, fjernervede, hele eller snitdelte blade, oftest uden akselblade. Mange kirtler med æterisk olie. Blomster i aksformede, usammensatte rakler, enkønnede (oftest tvebo) og nøgne, men ved grunden omgivet af dækblad og forblade. Hanblomsterne oftest med (2-) 4 (-8) støvblade i hjørnet af et dækblad (rakleskæl), hunblomsterne med et 2-bladet frugtanlæg med 2 lange, trådformede støvfang og en ofte 1-rummet frugtknude med 1 frøanlæg. Stenfrugten er vokset sammen med de 2 forblade (vingelignende). Stor, ret kim og lille eller ingen endosperm. Planterne har ofte symbiose med kvælstofbindende actinomyceter, der danner knolde på rødderne.;;;3;50;;myricaceae
Family;Myristicaceae;Muskat-familien;Stedsegrønne, tropiske vedplanter. Tvebo. Blomster med enkelt, 3-bladet, sambladet bloster. Hanblomsterne (ofte flere sammen) med 3-40 søjleformet sammenvoksede støvblade. Hunblomsterne med et 1-bladet frugtanlæg, der udvikles til en opspringende, oftest kødet frugt med 1 frø omgivet af en hel eller fliget frøkappe (arillus). Frø med foldet kim.;;;9;440;;myristicaceae
Family;Myrtaceae;Myrte-familien;Stedsegrønne træer eller buske. Ofte modsatte blade der er helrandede og fjernervede med en randnerve lige inden for bladranden og prikkede af kirtler med æterisk olie. Akselblade manglende eller reducerede. Blomster, der er samlede i aks, kvaste eller toppe, er regelmæssige, tvekønnede, oftest oversædige, frikronede og 4(-5)-tallige i bæger og krone. Oftest mange støvblade, som kan være m.el.m. tydeligt knippestillede. 2-3 frugtblade, sjældent flere. 1 griffel og 1 flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol, mange til 1 frøanlæg pr. rum. Frugten er 1- til mangefrøet og kan være rumdelende kapsel, bær, stenfrugt eller nød.;Overvejende tropisk og subtropisk familie.;;120;3850;;myrtaceae
Family;Nepenthaceae;Kandebærer-familien;;;;1;70;;nepenthaceae
Family;Nephrolepidaceae;Bostonbregne-familien;Jordboende bregner med blade i roset. Blade snitdelte med sori i 2 længderækker på hvert småblad og nyreformet indusium.;;;3;50;;nephrolepidaceae
Family;Nyctaginaceae;Trillingerankefamilien ;Mest træer og buske, men også urter. Stængler ofte opsvulmede ved bladfæsterne. Ofte unormal, sekundær tykkelsesvækst. Bladene er oftest modsatte, fjernervede og helrandede uden akselblade. Blomsterne i kvaste, omgivet af frie eller sammenvoksede højblade, der danner et svøb, som undertiden er farvet. Enkelt, sambladet, oftest kronbladagtigt bloster. Oftest 1-5 støvblade, sjældnere mange. Frugtanlægget 1-bladet med 1 grundstillet frøanlæg. Rudimenter af flere frugtblade kan forekomme. Frugten en tyndskallet nød omgivet af den blivende, forveddede eller kødede nedre blosterdel.;;;34;350;;nyctaginaceae
Family;Nymphaceae;Åkande-familien;Vandplanter, der alle mangler kar i de spredte ledningsstrenge (formentlig en sekundær reduktion). Oftest med vandret jordstængel, undervands- og/eller langstilkede (undertiden også ovenvandsblade) flydeblade, hvori der findes luftfyldte hulrum med trichoblaster (hårlignende celler). De store, enlige, under- til m.el.m. oversædige blomster har mange, skruestillede bloster- og støvblade. Oftest flere frugtblade, der er frie eller sammenvoksede, hos nogle krukkeformet omfattet af blomsterbunden. Bær eller kapsellignende flerfoldssamfrugt.;;;6;60;;nymphaceae
Family;Oleaceae;Oliven-familien;Vedplanter, oftest med modsatte, hele til finnede blade uden akselblade. Blomsterne er 4-tallige, undersædige, regelmæssige og hyppigst tvekønnede. De fleste er helkronede, men arter uden bloster forekommer. Bægeret er oftest lille og 4-tandet. 2 sidestillede støvblade, hvis tråde er tilvokset kronen. 2 frugtblade. 1 griffel med 2-delt fang. 2-rummet frugtknude med midtstillet frøstol og 1-2 mange frøanlæg pr. frugtblad. Rumdelende kapsel, vinget nød, bær eller stenfrugt.;;;24;900;;oleaceae
Family;Onagraceae;Natlys-familien;Mest urter med modsatte eller skruestillede blade med eller uden akselblade. Blomsterne er oversædige, oftest tvekønnede, regelmæssige og 4-tallige. De fleste med et forlænget, ofte farvet underbæger over frugten. Bægerblade frie, undertiden farvede, kronblade frie. 2(-1) kranse støvblade (evt. omvendt dobbelthannede). Ofte diskus inden for støvbladene. Oftest 4 frugtblade, der danner en 4-rummet frugtknude med midtstillet frøstol og 1 griffel. Hvert rum med mange til 1 frøanlæg. Kapsel, nød eller bær.;;;24;650;;onagraceae
Family;Ophioglossaceae;Slangetunge-familien;Langt de fleste arter vokser på jorden. Jordstænglen er kort og bærer birødder uden rodhår (men har endotrof mykorrhiza). Hvert år dannes kun et enkelt blad, der består af en assimilerende og en modstående, fertil del med sporehuse. I modsætning til forholdet hos andre bregner er bladet ikke rigtigt spiralformet indrullet i knoppen. Sporehuset er dannet af en gruppe celler og har en flerlaget væg. Sporerne spirer til en underjordisk, ofte grenet, gametofyt med mykorrhiza, hvorpå der sidder arkegonier og antheridier.;;;3;80;;ophioglossaceae
Family;Orchidaceae;Gøgeurt-familien;Grønne, autotrofe planter såvel som klorofylløse, heterotrofe saprofyter. Særdeles mange er epifyter. Rhizomer forskelligt udformede, ligesom rødderne kan være opsvulmede rodknolde, luftrødder med tyk, vandsugende epidermis (velamen) og/eller hæfterødder. Stænglerne kan være m.el.m. fortykkede stængelknolde, pseudobulber, der har 2-flerårig levetid. Blade skruestillede, ofte toradet stillet, linieformede til ovale, ofte tykke, læderagtige. Blomster tvekønnede, i aks eller klaser (med kortstilkede blomster). Læben drejes oftest 180 grader, så den vender nedad. Kun det mediane støvblad i den ydre kreds er fertilt. Støvfang m.el.m. indsænket på undersiden af griffelstøtten. Pollenkornene er sammenklæbede i 2(-8) pollinier, svarende til støvknappernes 2 rum. På oversiden af det mediane, golde støvfang (rostellum) dannes én eller to klæbeskiver (viscidier) der ved hjælp af en kort stilk (stipes) hæfter på pollinierne. Hos fx Dactylorhíza er pollinierne oprette, når de hæftes på insektet, men efter kort tid bøjes stilken, så de får retning mod den næste blomsts støvfang. Enrummet kapsel der oftest åbner sig med 6 spalter mellem de 3 vægstillede frøstole. Mange (indtil 30 millioner), meget små, nærmest støvagtige frø.;;Stor, vidtudbredt familie med mange, overvejende kunstigt frembragte arts- og slægtshybrider. Alle danske arter er fredede og må ligesom andre europæiske arter ikke handles.;730;20000;;orchidaceae
Family;Orobanchaceae;Gyvelkvæler-familien;Fler- eller enårige snylteplanter uden klorofyl. De skælformede blade er skruestillede eller modsatte. Aks eller klaser. Blomsterne er undersædige, tvekønnede og uregelmæssige. 5(-4) bægerblade og 5 sammenvoksede kronblade, der danner en læbeformet krone med 2 blade i overlæben og 3 i underlæben. 4 støvblade (det 5. kan være der som et staminodium). Med eller uden nektarier. 2 frugtblade. 1 griffel med 2-4-lappet fang. Frugtknuden 1-rummet med vægstillede frøstole, med mange frøanlæg. Kapsel med mange, små frø.;;;17;230;;orobanchaceae
Family;Osmundaceae;Kongebregne-familien;Familien har eksisteret fra Perm og til nutiden. Sporehusets væg er enlaget, dog uden den for Leptofilices karakteristiske  APOSTROF ring APOSTROF , men det er dannet ud fra flere celler. Ugrenet eller gaffelgrenet stængel, der oftest er kort, men kan være op til 3 m. Stænglen er tæt besat med blivende bladbaser og bærer i spidsen en roset af store, stilkede, enkelt eller dobbelt finnede blade (med akselblade). Bladpladen består af en grøn, assimilerende del og en chlorofylløs, sporehusbærende del. Sporehusene, der mangler ring og åbner sig ved en spalte. Den flerårige, grønne gametofyt minder om en Levermos.;;;3;20;;osmundaceae
Family;Oxalidaceae;Surkløver-familien;Oftest urter med løg, knolde eller tynde jordstængler, sjældnere halvbuske eller træer. Blade oftest sammensatte (fx 3-koblede), skruestillede uden akselblade. Blomster undersædige, tvekønnede og regelmæssige. 5 bæger- og 5 frie kronblade (undertiden lidt sammenvoksede, men med fri negl). 2 kranse støvblade (omvendt dobbelthannede), støvtrådene ved grunden ringformet sammenvoksede. Den ene krans kan være staminodier. 5 (sjældnere 3) frugtblade. Frie grifler (ofte heterostyli). Flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. Oftest mange til 2 frøanlæg pr. rum. Rumdelende, ofte kødet kapsel eller bær. Frø med endosperm. Ofte selvspredning, idet den saftspændte kapsel presser frøene ud. Højt indhold af oxalsyre.;;;8;575;;oxalidaceae
Family;Paeoniaceae;Pæon-familien;;;;1;33;;paeoniaceae
Family;Papaveraceae;Valmue-familien;De fleste slægter er urteagtige. Farvet, sjældent hyalin (klar) mælkesaft med m.el.m. giftige alkaloider. Skruestillede, ofte fjerdelte blade. Blomster oftest enkeltvis. 2(-3) oftest affaldende bægerblade, (0-) 4 (-flere) frie kronblade, der ofte er stærkt sammenkrøllede i knoplejet. Oftest 1-rummet frugtknude med 2-mange vægstillede frøstole. Oftest kapsel. Nektarier mangler.;;;21;210;;papaveraceae
Family;Passifloraceae;Passionsblomst-familien;Mest urter og buske, som klatrer ved hjælp af slyngtråde (omdannede blomsterstandsgrene). Skruestillede blade, oftest med akselblade, hyppigt med nektarier ved bladgrund eller på bladstilke. De omkringsædige, regelmæssige blomster er oftest tvekønnede. Mest 5 bægerblade, der kan være m.el.m. kronbladagtigt farvede. Oftest 5 frie eller ved grunden kort sammenvoksede kronblade. Inden for kronen en bikrone (corona) bestående af mange tråd- til skælformede dannelser eller et fliget rør. De oftest 5 (sjældent 6-10) støvblade er hos mange sammen med frugtanlægget hævet ved en stilk (androgynofor) over den skålformede blomsterbund. Oftest 3 frugtblade. 3 frie eller 1 tredelt griffel. 1-rummet frugtknude med vægstillede frøstole. Frø ofte med saftig frøkappe.;Tropisk familie.;;18;530;;passifloraceae
Family;Phytolaccaceae;Kermesbær-familien;Træer, buske, lianer eller urter. Hele, skruestillede blade uden akselblade. Flere med unormal, sekundær tykkelsesvækst. Blomster hyppigt i klase eller aks. Blomsterne oftest undersædige, tvekønnede og regelmæssige. Oftest 4-5 frie blosterblade. 2-1 kranse støvblade eller flere kranse (antageligt fremkommet ved spaltning). De mange (sj. kun 1) frugtblade i 1 krans danner enten flerfoldsfrugt eller enkeltfrugt, oftest med samme antal grifler som frugtblade. Enkeltfrugten kan være 1-bladet (reduceret flerfoldsfrugt) eller flerbladet. I sidste tilfælde kan den enten være 1- eller flerrummet. Hvert frugtblad har kun 1 grundstillet, krumt frøanlæg. Småfrugter og enkeltfrugter er bær, nød eller kapsel.;;;18;65;;phytolaccaceae
Family;Pinaceae;Gran-familien;Træer med spredte, nåleformede blade på langskud og/eller kortskud. Nogle har tillige skælformede blade. Harpiksgange i blade og bark samt hos en del tillige i veddet. Enbo. Mikrosporofyllerne samlet i en kogle, bestående af mange, skruestillede blade, hver med 2 støvsække. Støvkornene oftest med 2 luftsække. Makrosporofyllerne samlet i en kogle, hvor dækskæl og frøskæl er indbyrdes fri. 2 frøanlæg med nedadrettet mikropyle på hvert frøskæl. I den unge hunkogle er dækskællene ofte af størrelse som frøskællene, men hos mange vokser frøskællene stærkest, og i så fald kan dækskællene ikke direkte ses på den modne kogle. Frøene er oftest forsynet med en vinge dannet af frøskællet. Koglerne bliver tørre, m.el.m. forveddede. Hos de fleste forbliver de modne kogler sammenhængende, men hos Ædelgran og Ceder falder dæk- og frøskæl af ved modenhed. Kimplanten har oftest mange kimblade.;;;12;250;;pinaceae
Family;Piperaceae;Peber-familien;Urter, buske eller lianer (ofte med klatrerødder), især tropisk regnskov. Stængler ofte knæede. Hele, modsatte eller spredte, fjernervede blade med buede sidenerver. Olieceller med skarptsmagende stoffer. Blomsterne i aks- eller kolbelignende stande, en- eller tvekønnede og nøgne. 1-10 støvblade. 1-rummet og tilsyneladende 1-bladet frugtanlæg, dannet af (2-)3(-5) frugtblade. 1 opret, ret frøanlæg. Bær eller stenfrugt. Den store frøhvide består hovedsagelig af perisperm (frøkropsfrøhvide), men endosperm findes også.;;;14;1940;;piperaceae
Family;Plantaginaceae;Vejbred-familien;En- til flerårige urter, sjældnere halvbuske. Blade oftest hele, lige- til buenervede, skruestillede og hyppigst samlede i grundstillet roset, sjældnere modsatte på strakt stængel. Akselblade mangler. Små, førsthunlige blomster, hos de fleste samlet i aks, ofte i spidsen af et skaft udgående fra bladhjørne. Vindbestøvning. Undersædige, regelmæssige, tve- eller enkønnede, 4-tallige blomster. Det blivende bæger er sambladet, undertiden dybt 2-kløvet, kronen hindeagtig, sambladet og ofte fladkravet. 4 støvblade, hvis lange tråde er fæstet til kronrøret. 2 frugtblade (undertiden tilsyneladende kun 1), 2-rummet frugtknude med tyk, midtstillet frøstol og 1 lang griffel med fjerformet, håret fang. (40-) få til 1 frøanlæg pr. frugtblad. Buddike eller 1-frøet nød. Frø med forslimende skal, oftest ret kim og endosperm.;;;3;255;;plantaginaceae
Family;Platanaceae;Platan-familien;;;;1;6;;platanaceae
Family;Plumbaginaceae;Blyrod-familien;Buske eller urter. Blomster i aks. Kronen utydeligt snoet, med langt kronrør. Støvblade frie, en griffel med 5 fang. Pollenkorn alle ens. Kapsel.;Overvejende tropisk. ;;4;32;;plumbaginaceae
Family;Poaceae;Græs-familien;;;;700;8000;;poaceae
Family;Podocarpaceae;Sydtaks-familien;Stedsegrønne træer og buske. De spredte blade er flade og lancetformede, nåleformede eller skælformede. Oftest tvebo. Mikrosporofyllerne har 2 støvsække. Makrosporofylstanden (ikke typisk kogle) oftest med få, undertiden kun 1 kogleskæl, der bærer et frøanlæg. Mikropyle opad- eller nedadrettet. Dækskæl stærkt reduceret. Frøskællet vokser ofte hætteformet op omkring frøet og bliver kødet eller læderagtigt.;;;17;130;;podocarpaceae
Family;Polemoniaceae;Floks-familien;Oftest enårige urter, sjældnere buske eller små træer. Bladene skruestillede eller modsatte, uden akselblade. Blomster undersædige, tvekønnede, 5-tallige, helkronede og oftest regelmæssige. Bægeret m.el.m. sambladet. Kronen, der er snoet i knoplejet, er fladkravet, hjul- eller klokkeformet. 5 bægerstøvblade fæstet på kronen. Ringformet, m.el.m. 5-lappet diskus. 3 (sjældent 2) frugtblade. 1 griffel med 3-(2-)delt fang. Flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. Mange til 1 frøanlæg pr. frugtblad. Rumdelende kapsel. Frøene med stor, kødet endosperm, hos flere med forslimende frøskal eller vingede.;;;20;275;;polemoniaceae
Family;Polygonaceae;Pileurt-familien (Skedeknæ-familien);De fleste er en- eller flerårige urter, men lianer og træer forekommer. Stænglerne er oftest trinde og knæede. De oftest helrandede blade sidder som regel skruestillet og har hyppigt et stængelomfattende kræmmerhus (ochrea), dannet af akselblade. De små blomster ofte i kvastformede stande, der igen er samlede i sammensatte stande. De undersædige, regelmæssige blomster har et bloster, der enten består af to 3-tallige kredse blosterblade (enten alle bæger- eller alle kronbladlignende) eller ved reduktion et mindre tal (5-2) blosterblade. Hos mange forstørres alle eller især den indre kreds blosterblade ved frugtmodningen og omgiver den modne frugt. Hos de fleste 9-5 støvblade i 2 kredse. Det 3-2-bladede frugtanlæg kan være omgivet af en diskus eller flere nektarier. Frugtknuden er 1-rummet med et grundstillet, oftest ret frøanlæg. Frugten en 2- eller 3-kantet nød. Frø med stor, melet endosperm. Indeholder ofte oxalsyre, anthocyaniner, men ikke betalainer.;;;51;1150;;polygonaceae
Family;Polypodiaceae;Engelsød-familien;Ofte epifytiske bregner med krybende, skælklædt rhizom. Blade hele, fligede eller delte, ofte læderagtige, ofte med netnervation. Sori uden indusium, store, runde, ofte spredt på bladundersiden.;;;47;600;;polypodiaceae
Family;Polytrichaceae;Jomfruhår-familien;De skruestillede blade afviger fra den almindelige bladmostype ved, at de på oversiden har længdeløbende lameller, hvis bredde er 1 celle, men hvis højde udgøres af flere celler. Hos Polytrichum er det især lamellerne, der har betydning for fotosyntesen. Topfrugtet. Peristom sammenvokset i spidsen dannende en tynd, skjoldformet membran (epiphragma).;;;15;350;;*
Family;Porellaceae;Skælryg-familien;;;;1;180;;porellaceae
Family;Portulacaceae;Portulak-familien;Mest en- til flerårige urter, sjældnere buske og halvbuske. De noget kødede til sukkulente, hele, smalle blade er skruestillede eller modsatte. Akselblade hindeagtige eller manglende. Blomsterne oftest i kvastformede stande. De hyppigst regelmæssige og undersædige blomster har yderst et bægerlignende svøb af 2 (sj. 5-mange) højblade. Det enkelte bloster består af 4-5 (sj. mange) farvede blosterblade. Oftest 1 krans støvblade ud for blosterbladene (sjældent reduceret eller forøget antal). Frugtanlæg som regel 3-bladet, 1-rummet (undertiden med skillevægsrester) og med 1-flere grundstillede frøanlæg. Oftest kapsel. Kim m.el.m. krum, omgivende perispermen.;;;21;500;;portulacaceae
Family;Potamogetonaceae;Vandaks-familien;;;;1;90;;potamogetonaceae
Family;Primulaceae;Primula-familien;Mest fler- eller enårige urter, sjældnere halvbuske. Blade oftest skruestillede. Ofte sekretceller og kirtelhår. Blomster tvekønnede, oftest regelmæssige, under-, sjældent oversædige, hyppigt 5-tallige. Det oftest blivende bæger er sambladet. Kronen normalt sambladet. 5 kronstøvblade, staminodier forekommer sjældent. 5 frugtblade, 1 griffel (ofte heterostyli) med hovedformet støvfang og 1-rummet frugtknude med fri, midtstillet frøstol. Kapsel, der åbnes med 5 tænder eller klapper, sjældent som buddike, eller henfaldende. Mange arter meget giftige (saponin-glykosider).;;;22;800;;primulaceae
Family;Proteaceae;Protea-familien;Træer eller buske (sjældent flerårige urter) med oftest spredte, læderagtige, hele eller fjerdelte blade, akselblade mangler. Blomsterne sidder hos mange i kurvlignende hoveder omgivet af ofte farvede højblade, hos andre i klase, aks eller skærm. De er ofte tvekønnede, regelmæssige til uregelmæssige og undersædige (sjældent omkringsædige). 4 farvede blosterblade og 4 støvblade ud for blosterbladene. Diskus eller 4 nektarier i skift med støvblade. 1 ofte enbladet frugtanlæg, stilket, griflen ofte forlænget og fortykket mod spidsen. Kapsel, nød eller stenfrugt med mange til 1 frø uden endosperm.;Hjemmehørende på den sydlige halvkugle, især i tørrere områder i S.Afr. og Australien.;;75;1350;;proteaceae
Family;Pteridaceae;Kantbregne-familien;Jordboende, m.el.m. tueformede bregner med sporehusene langs bladets rand, hvor de er beskyttede af den ombøjede bladrand, men uden indusium.;;;6;290;;pteridaceae
Family;Punicaceae;Granatæble-familien;;;;1;2;;punicaceae
Family;Ranunculaceae;Ranunkel-familien;Overvejende urter, men lianer og enkelte buske forekommer. De oftest skruestillede, håndnervede, m.el.m. delte blade har ofte en stor skedeformet bladfod, men ikke akselblade. Blomsterne, der ofte er samlet i kvastformede stande, er regelmæssige, sjældnere uregelmæssige, med bladene i krans eller skrue. Det undersædige bloster kan være enkelt og farvet eller dobbelt, og i så fald er der ofte farvet, ydre bloster og indre honningblade. Som regel mange, skruestillede, frie støvblade og oftest mange, frie frugtanlæg i skrue el. krans. De enkelte småfrugter kan være bælgkapsler eller nødder (evt. bær). Enkelte har frugtbladene m.el.m. sammenvoksede og danner en flerrummet kapsel med midtstillet frøstol. Mange arter indeholder meget giftige alkaloider og hudirriterende stoffer (bl.a. anemonol).;Mange slægter i tempererede egne.;;58;1750;;ranunculaceae
Family;Resedaceae;Reseda-familien;Oftest urter med skruestillede blade, ofte kirtellignende akselblade. Blomsterne, der er samlet i klaser eller aks, mangler forblade. De er tvekønnede, undersædige og uregelmæssige. Blomsterbunden lidt forlænget mellem krone og støvblade (androgynofor). Bagtil en excentrisk eller halvmåneformet diskus. 4-8 bæger- og 0-2-8 frie kronblade, der er størst bagtil. 3-mange støvblade. Frugtanlægget dannet af 2-6 frugtblade, åbent foroven. Frugtknude 1-rummet med vægstillede frøstole. Støvfang siddende. Oftest kapsel. Frøene med krum kim.;;;6;75;;resedaceae
Family;Rhamnaceae;Vrietorn-familien;Mest træer og buske, ofte med grentorne (enkelte er lianer). Bladene er hele, skruestillede eller modsatte med små akselblade (bladløse arter forekommer). De regelmæssige, tve- eller enkønnede blomster er 5-4-tallige, fribladede i bæger og krone og oftest omkring- eller undersædige. De omkringsædige har skål- eller bægerformet blomsterbund. Kronbladene (der kan mangle) er ofte små, skeformede og omslutter støvbladene (altså kronstøvblade). Diskus. (2-)3(-5) frugtblade. 1 griffel, flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol og 1 frøanlæg i hvert rum. Stenfrugt, kapsel eller nød.;;;53;875;;rhamnaceae
Family;Ribesiaceae;Ribs-familien;;;;1;150;;ribesiaceae
Family;Ricciaceae;Stjerneløv-familien;Med et oftest under 2 cm langt, gaffelgrenet thallus, ofte i rosetter. Overfladen uden tydelig netstruktur eller porer. Antheridier, arkegonier og sporehuse indsænkede i løvets overside. Elaterer mangler.;;;2;200;;ricciaceae
Family;Rosaceae;Rosen-familien;Vedplanter eller urter med sammensatte, fligede eller hele blade, oftest med akselblade. Blomster regelmæssige, omkring- til næsten oversædige. Blomsterbunden kugleformet, søjleformet eller med skål- eller krukkeformet underbæger. Bibæger ofte til stede. Frie (evt. manglende) kronblade. Støvblade mange til få. Frugtblade frie, ét eller få til mange. Bælgkapsel, stenfrugt eller nød.;;;80;2100;;rosaceae
Family;Rubiaceae;Krap-familien;Bladene er helrandede og modsatte med mellemstillede (interpetiolære) akselblade. Hos en række slægter, bl.a. de danske, er de mellemstillede akselblade af sammen udseende som løvbladene. Der bliver således tilsyneladende kransstillede blade SEMIKOLON  imidlertid er det kun de ægte løvblade, der støtter sideskud. De løvbladlignende akselblade er ofte spaltede, således at tallet er forøget. Blomsterne, der ofte er samlet i anselige blomsterstande, er som regel oversædige, regelmæssige, tvekønnede og 5-4-tallige. Bægeret er oftest svagt udviklet. Den sambladede krone er hyppigst tragt-, hjul- eller klokkeformet. 1 krans bægerstøvblade, hvis tråde er fæstet på kronrøret. Ofte diskus oven på frugtknuden. 2 (sjældent 3-mange) frugtblade. 1 griffel med hovedformet eller delt fang. Ofte heterostyli. Flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol SEMIKOLON  hvert rum med mange-1 frøanlæg. Enkelt- eller spaltefrugt i form af kapsel, bær eller stenfrugt.;I temperede områder er de fleste arter urteagtige, men i troperne er hovedparten vedplanter, deriblandt store træer.;;630;10400;;rubiaceae
Family;Ruscaceae;Musetorn-familien;Stedsegrønne buske med oprette eller klatrende skud. Sekundære grene udformede som flade fyllokladier. Løvblade oftest tilstede som små skæl, sjældne som egentlige blade. Små, funktionelt særkønnede eller tvekønnede, 3-tallige, undersædige, blomster, der sidder enlige eller i mindre stande på fladerne eller langs kanterne af fyllokladierne. Fribladet bloster. 3 støvblade med brede, tykke tråde der er sammenvoksede omkring frugtknuden. I hunlige blomster er denne støvtrådsdannelse bevaret. 3-talligt frugtanlæg med 3-1 rum i frugtknuden. Kort, tyk griffel. Rødt bær.;;;3;8;;ruscaceae
Family;Rutaceae;Rude-familien;Mest vedplanter, sjældnere urter eller halvbuske. Nogle arter med gren- eller bladtorne. Blade oftest skruestillede og sammensatte, undertiden reduceret til 1 enkelt, helt småblad. Bladene er prikkede af gennemskinnelige olierum med æteriske olier. Blomster varierer fra store med farvet krone til små grønlige. Oftest 2 kranse af støvblade (oftest omvendt dobbelthannede, og den ene krans ofte gold), men mange forekommer. Støvtrådene ofte noget sammenvoksede. Flerrummet frugtknude eller sjældnere 1-rummet med vægstillede frøstole. Stenfrugt, bær, vinget nød, kapsel eller spaltefrugt. Frø med eller uden frøhvide. Ofte polyembryoni.;Overvejende tropisk og subtropisk familie.;;161;1700;;rutaceae
Family;Salicaceae;Pilefamilien;Vedplanter med skruestillede, oftest hele blade med akselblade. Blomsterne samlet i tætte klaser (rakler). Enkønnede (tvebo) blomster uden eller med enkelt bloster med eller uden nektarier. Hanblomster med mange eller 2-3 støvblade. Hunblomster undersædige med 2(-4) frugtblade. Kort griffel delt i flere fang. Frugtknude 1-rummet med vægstillede frøstole. Frugten en 2(-4)-klappet kapsel med mange, små frø med frøuld. Familien indeholder bl.a. garvestoffer og fenolglucosider.;;;2;435;;salicaceae
Family;Sambucaceae;Hylde-familien;;;Henføres ofte til Caprifoliaceae. ;1;20;;sambucaceae
Family;Saxifragaceae;Stenbræk-familien;Urter med skruestillede blade uden akselblade, men ofte veludviklet bladfod. Blomsterne er regelmæssige, tvekønnede, under-, omkring- eller oversædige, frikronede og oftest 5-tallige. Omvendt eller almindeligt dobbelthannede eller kun 1 krans bægerstøvblade. Oftest 2 (sjældnere 3-5) frugtblade, der danner enten en- eller flerrummet frugtknude eller flere frie frugtanlæg. Grifler frie. En- eller flerrummet kapsel eller bælgkapsler. Oftest mange frøanlæg med 2 frøhinder.;;;36;475;;saxifragaceae
Family;Scrophulariaceae;Maskeblomst-familien;Mest urter, evt. buske, sjældnere lianer med skruestillede eller modsatte (evt. kransstillede) blade uden akselblade. De fleste er autotrofe, men grønne halvsnyltere og klorofylløse helsnyltere og rådplanter (saprofyter) er også repræsenteret. Blomsterne oftest sidestillede og samlede i enaksede stande, sjældnere enlige i bladhjørnerne, undersædige, tvekønnede og hos langt de fleste tydeligt uregelmæssige. 5(-4) bægerblade. Kronen er 5-tallig, sambladet, ofte 2-læbet, evt. med maske og/eller spore. Hos enkelte er overlæbens 2 flige helt sammenvoksede, så kronen bliver 4-fliget. Knoplejet er taglagt, hos den ene underfamilie dækker overlæbens blade sidefligene (nedstigende knopleje), hos den anden er det omvendte tilfældet (opstigende knopleje). Hos enkelte findes 5 bægerstøvblade, men hos de fleste mangler det bageste (evt. omdannet til et staminodium), således at der er 4 ofte 2-mægtige støvblade, andre har kun 2. Tydelig, ringformet, lappet eller evt. ensidig diskus. 2 frugtblade, der sidder i medianlinien. 1 endestillet griffel med 2-delt eller hovedformet fang. Frugtknude oftest 2-rummet med kort, tyk, midtstillet frøstol. Mange til få (-1) frøanlæg pr. frugtblad. Oftest kapsel, der enten åbner skillevægdelende eller ved huller. Kimen ret (evt. svagt krum), stor endosperm.;Familien kosmopolitisk.;;222;4450;;scrophulariaceae
Family;Selaginellaceae;Dværgulvefod-familien;;Udbredt over det meste af jorden, de fleste i troperne og subtroperne.;;1;ca. 700;;*
Family;Solanaceae;Natskygge-familien;Træer, buske og urter, flere er lianer. Bladene, der mangler akselblade, er skruestillede SEMIKOLON  hos adskillige sker der forskydninger, således at 2 ulige store blade sidder i samme højde, uden at være modsatte. Blomsterne, der ofte danner kvastformede stande, er undersædige, tvekønnede, helkronede og oftest 5-tallige. De fleste slægter har regelmæssige blomster. Kronen med foldet-klaplagt knopleje og 5 bægerstøvblade fæstet på kronrøret. Nogle har uregelmæssige (ensymmetriske) blomster og kun 4-2 fertile støvblade (de andre kan være repræsenteret ved staminodier). Diskus findes som regel. 2 frugtblade, der normalt sidder skævt i forhold til medianplanet. 1 griffel og 2-rummet frugtknude (undertiden flere rum p.gr.a. falske skillevægge). Tyk, midtstillet frøstol med oftest mange frøanlæg, sjældnere færre til 1. Bær eller skillevægsdelende kapsel, sjældnere stenfrugt. Frøene med krum til ret kim og frøhvide (endosperm). Planterne indeholder ofte forskellige alkaloider, og mange slægter eller arter er stærkt giftige.;;;90;2600;;solanaceae
Family;Sparganiaceae;Pindsvineknop-familien;;;;1;20;;sparganiaceae
Family;Sphagnidae;Tørvemos-underklassen;De 1 cellelag tykke blade er opbygget af 2 slags celler. Smalle, chlorofyl-holdige celler danner et netværk, hvis masker udfyldes af store, tomme celler med porer i væggene. Det er disse celler, der er af betydning for de kapillære egenskaber ved planten. Ved hvert 4. stængelblad udgår et knippe korte grene, der dels hænger ned langs stænglen, dels går vandret ud. Der findes både enbo og tvebo arter. Antheridierne sidder enkeltvis i hjørnet af de ofte rødlige, øvre blade på almindelige sideskud. Ved grunden af de øvre grenknipper dannes arkegonierne, ofte 3 sammen, omgivet af svøbblade. Befrugtningen foregår om efteråret, men først næste sommer udvikles sporehusene. Den diploide generation, der indeholder grønkorn og spalteåbninger, omfatter kun sporehuset. Den gren, sporehuset sidder på, forlænges imidlertid, således at sporehuset får en c. 1 cm lang stilk (kaldet pseudopodium), dannet af den haploide generation. Sporehuset indeholder ligesom hos Bladmosserne en steril midtsøjle (kolumella), men hos Tørvemosserne når den ikke op til sporehusets spids. Sporehuset åbner sig ved et låg. Spredningen af sporerne betinges af, at der dannes et overtryk (5 atm.) inde i sporehuset. Nogle Tørvemos-arter er udpræget tuedannende, medens andre danner udstrakte tæpper.;;C. 35 arter forekommer i Danmark.;1;godt 300;;sphagnaceae
Family;Staphyleaceae;Blærenød-familien;Træer eller buske med oftest modsatte, ofte uligefinnede blade med affaldende akselblade. Blomsterne er regelmæssige, undersædige og tve- eller enkønnede. 5 bægerblade, 5 frie kronblade og 5 bægerstøvblade. Diskus inden for støvbladene. 3-2 (sjældent 4) frugtblade, der kan være indbyrdes frie (flerfoldsfrugt) eller m.el.m. indbyrdes sammenvoksede og danne en flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. Oftest 6-12 frøanlæg pr. rum. Frugten hos nogle en flerfoldsfrugt af bælgkapsler, men oftest kun 1 kapsel. Frø med rigelig frøhvide.;;;5;27;;staphyleaceae
Family;Sterculiaceae;Kakao-familien;Vedplanter eller urter (enkelte lianer), ofte blødhårede af stjernehår. Blade skruestillede, hele til finnede. Akselblade oftest affaldende. Blomsterne ofte i sammensatte stande. Bægerbladene, der er forsynede med nektarier, er ofte sammenvoksede ved grunden, kronbladene kan have afvigende former eller mangle. Støvblade og frugtanlæg er hos nogle hævet over blomsterbunden på en stilk (androgynofor). Støvbladene i 2 kranse SEMIKOLON  bægerstøvblade oftest som staminodier, kronstøvblade 5 eller et multiplum af 5. Oftest 5 frugtblade, der hos de fleste danner en 5-rummet frugtknude med midtstillet frøstol (sjældnere en flerfoldsfrugt). Kapsel, nød eller spaltefrugt.;Overvejende tropisk familie.;;72;1500;;sterculiaceae
Family;Strelitziaceae;Strelitzie-familien;Flerårige urter eller ugrenede træer med krybende rhizom eller opret, underjordisk stængel. Store, grundstillede, fjernervede blade med skede, lang bladstilk og stor bladplade med tætstillede sidenerver. Mælkesaft forekommer ikke. Blomster oftest i store, sammensatte, toradede stande, sjældent usammensat stand. Del-blomsterstanden altid støttet af stort, stift, lancet- eller bådformet dækblad, der indeslutter den kvastformede stand af ensymmetriske, tve- kønnede blomster. Ydre blosterblade altid frie, de laterale, indre blosterblade, kortere eller længere sammenvoksede undertiden også med det mediane indre blosterblad. 5 fertile støvblade og 3-talligt frugtanlæg med 3-rummet frugtknude med mange frøanlæg. Træet, skillevægsdelende kapsel med mange skinnende frø med håret, farvet frøkappe.;;;3;7;;strelitziaceae
Family;Taxaceae;Taks-familien;Træer eller buske med skruestillede, fladt nåleformede, ofte 2-radet orienteret løvblade. Oftest tvebo. Hankogler på korte, skælklædte grene fra bladhjørnerne. Ofte skjoldformede mikrosporofyller med 2-8 støvsække på undersiden. Pollen uden luftsække. Makrosporofyl-standen, der består af et enkelt frøanlæg omgivet af højblade, sidder enligt eller parvis på sidestillede kortskud. En ringformet dannelse ved grunden af frøanlægget vokser ved frøets modning ud til en kødet frøkappe. Taxaceae henregnes af nogle til sin egen orden p.gr.a. de enlige frøanlæg, der så ikke betragtes som en reduceret kogle.;;;5;20;;taxaceae
Family;Taxodiaceae;Sumpcypres-familien;Mest høje træer der ofte har tyk, svampet bark. Bladene, der hos de fleste er skruestillede, er nåle- eller m.el.m. skælformede. Enbo. Små hankogler med mange støvblade, hver med 2-9 støvsække. Pollen uden luftsække. De oftest små hunkogler sidder i spidsen af grene og er sammenhængende ved modenhed. Frø- og dækskæl sammenvoksede til et samlet kogleskæl, i spidsen flade eller skjoldformede. 2 til flere oprette eller omvendte frøanlæg, frø uden eller med ubetydelig vinge. De fleste slægter med mere end 2 kimblade.;;;10;16;;taxodiaceae
Family;Theaceae;Te-familien;Træer eller buske med hele, skruestillede, ofte m.el.m. læderagtige, stedsegrønne blade, oftest uden akselblade. Blomster undersædige, tvekønnede, ofte enlige i bladhjørnerne. Oftest 5 frie bæger- og kronblade. Mange (-10) støvblade, der kan være indbyrdes frie eller sammenvoksede ved basis, undertiden i 5 knipper. (6-)5-3(-2) frugtblade, der danner en flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. Frie eller m.el.m. sammenvoksede grifler. Frugten ofte en kapsel, men bær og stenfrugt forekommer. Planterne har et stort indhold af garvestoffer og alkaloider.;De fleste arter er hjemmehørende i tropiske og subtropiske bjergskove.;;28;520;;theaceae
Family;Thymelaeaceae;Dafne-familien;Mest buske, sjældnere små træer eller urter. De skruestillede eller modsatte blade er helrandede og mangler akselblade. Blomsterne er tvekønnede, regelmæssige og omkringsædige med et m.el.m. rørformet, ofte farvet underbæger. 4(-5) frie, ofte farvede bægerblade. Kronen mangler eller er rudimentær. Oftest 2 kranse støv- og frugtblade. 1 griffel. Frugtknuden er oftest 1-rummet, tilsyneladende dannet af 1 frugtblad, idet det andet er reduceret SEMIKOLON  nogle slægter har dog 2 til flere frugtblade. 1 frøanlæg. Kapsel, nød, bær eller stenfrugt. Mange med skarpe, brændende giftstoffer i frugt og bark. Barken ofte med rigelig forekomst af sej, netformet bast.;;;50;720;;thymelaeaceae
Family;Tiliaceae;Linde-familien;Mest træer og buske med skruestillede, ofte 2-radede, hele til lappede, ofte skæve blade. Akselblade oftest affaldende. Blomsterne ofte samlet i rigtblomstrede stande. Undertiden yderbæger. 4-5 som regel frie bægerblade, 4-5 (sjældent 0) frie kronblade og mange (sjældent kun 10) støvblade, der kan være frie eller samlet i 5-10 knipper (ofte er en del til stede som staminodier). 2 til mange frugtblade, der hos de fleste danner en flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. 1 griffel. Nektarier på bægerblade eller andetsteds i blomsten. Hos nogle er støv- og frugtblade hævet på en stilk over blomsterbunden (androgynofor). Kapsel eller nød (sjældent spaltefrugt).;;;48;725;;tiliaceae
Family;Tropaeolaceae;Blomsterkarse-familien;Mest urteagtige lianer der klatrer ved hjælp af bladstilkene. Skruestillede, skjoldformede, hele til delte blade med eller uden akselblade. Blomster undersædige, tvekønnede og uregelmæssige. Bægeret bagtil med en lang, fri spore. 5 bæger- og oftest 5 frie kronblade. 8 støvblade og 3 frugtblade, der danner en 3-delelig spaltefrugt med 1-frøede, stenfrugtagtige delfrugter med eller uden vingekant. Frø uden endosperm. Sennepsolieglykosider forekommer i alle dele.;;;3;88;;tropaeolaceae
Family;Typhaceae;Dunhammer-familien;;;;1;15;;typhaceae
Family;Ulmaceae;Elme-familien;Vedplanter uden mælkesaft. 2-radede, ofte skæve, fjernervede blade og affaldende akselblade. De små blomster er hyppigt samlet i nøgler i bladhjørnerne på sidste års skud. Tvekønnede, undersædige, oftest 5-tallige blomster. Enkelt bloster, 1 krans støvblade ud for blosterbladene. 1-, sjældent 2-rummet frugtknude. Kim ret eller krum. Kun lidt endosperm.;;;16;140;;ulmaceae
Family;Urticaceae;Nælde-familien;Mest urter med modsatte eller skruestillede blade, oftest med akselblade. Ingen mælkesaft. Lange basttrevler. Nogle med brændhår. Enkønnede blomster, tve- eller enbo. Hanblomster med oftest 4 blosterblade og ud for disse 4 støvblade med i begyndelsen indadbøjede støvtråde, der ved elastisk udretning kaster støvet ud. Hunblomster med oftest 4 blosterblade, hvoraf de 2 indre ofte er større og omslutter frugten. 1-bladet frugtanlæg med 1 griffel med pensel- eller hovedformet fang og 1 frugtknude med 1 frøanlæg. Nød eller stenfrugt.;;;52;1050;;urticaceae
Family;Valerianaceae;Baldrian-familien;En- til flerårige urter, sjældent buske. Oftest ret små blomster i mangeblomstrede toppe opbygget af kvaste. Blomsterne er oversædige, tve- eller enkønnede, uregelmæssige (asymmetriske). Bægeret oftest hindeagtigt eller hårformet og udvikler sig i så fald først ved frugtmodningen og tjener som spredningsorgan. Fladkravet eller hjulformet krone med udposning eller spore ved kronrørets basis. 4-1 bægerstøvblade fæstet på kronrøret. 3 frugtblade. 1 griffel med 3-1 fang. Frugt 3-rummet med midtstillet frøstol, kun 1 rum fertilt med 1 frøanlæg. 1-frøet nød med blivende bæger (hindeagtigt eller fnok af fjergrenede hår). Endosperm mangler.;;;17;400;;valerianaceae
Family;Verbenaceae;Jernurt-familien;Træer, buske (inkl. lianer) og urter. Blade oftest modsatte til kransstillede. Undersædige, tve- eller ved reduktion enkønnede, helkronede blomster, hos de fleste uregelmæssige, 4- til 5-tallige. Sambladet, lappet-tandet bæger. Kronen som regel læbeformet. Hos de fleste mangler 1 (evt. 3) af de oprindeligt 5 støvblade, men er ofte repræsenteret ved staminodier. Svagt udviklet, ringformet diskus. Oftest 2 frugtblade (sjældnere indtil 5). 1 griffel, der udgår fra toppen af frugtknuden (akrostyl). Frugtknuden (1-2-)4-rummet. 2 frø pr. frugtblad. Stenfrugt med 2-4 sten eller spaltefrugt med 2- eller 1-rummede delfrugter (sjældent kapsel).;Især udbredt i troperne og subtroperne.;;91;1900;;verbenaceae
Family;Viburnaceae;Kvalkved-familien;Løvfældende, sjældnere stedsegrønne buske eller små træer, sjældent urter, ofte nøgne vinterknopper. Blade modsatte, hele eller lappede. Halvskærm- eller hovedformet top, undertiden forstørrede, sterile randblomster. Oftest regelmæssig, oversædig, 5-tallig blomst med kort, rørformet bæger og klokkeformet eller fladkravet krone. 1 krans af støvblade. Frugtknude 3-bladet, 1-rummet. Stenfrugt med 1 sten.;;Familien henføres ofte til Caprifoliaceae.;2;208;;viburnaceae
Family;Violaceae;Viol-familien;Træer, buske og urter med skruestillede blade med akselblade. Blomsterne er tvekønnede, regelmæssige eller 1-symmetriske, oftest fribladede med 5 kronblade, hvoraf det mediane kan være anderledes, fx med spore. 5 støvblade, hvoraf alle eller de 2 forreste er forsynet med nektarier. Oftest 3 (sjældent 2 eller 5) frugtblade. 1 griffel. Frugtknude 1-rummet med vægstillede frøstole. Oftest kapsel. Frøene ofte med frøkappe eller fedtlegeme.;;;23;830;;violaceae
Family;Viscaceae;Mistelten-familien;Halvsnyltende buske, der snylter på træers stammer og grene. Enkønnede blomster, enlige eller i fåtallige kvaste eller klaser. Blomster med 2-4-talligt bloster. Hanblomsterne med 1 kreds af støvblade, der undertiden er sammenvoksede med blosterbladenes overside. Oversædige hunblomster, hvor frugtblade og frøanlæg danner en udifferentieret, sammenflydende masse, hvori der dannes 2 kimsække. Frugten bæragtig med et slimet inderlag. Frøene med klorofylholdig frøhvide.;;;8;450;;viscaceae
Family;Vitaceae;Vinranke-familien;Mest lianer, der klatrer ved hjælp af grenede klatretråde (omdannet blomsterstand). Skuddene er sympodiale, klatretrådene udgør det yderste af en akse, og fortsættelsen af skuddet er en sideakse i hjørnet af det blad, der sidder over for klatretråden. Klatretrådene kan være forsynet med hæfteskiver, eller deres spidser kan rulle sig sammen. Bladene kan være hele, men er oftest håndlappede eller fingrede. De er skruestillede (ofte 2-radede) og har akselblade. Blomsterne er regelmæssige, undersædige, tve- eller enkønnede (undertiden tvebo) og 4-5(-7)-tallige. Bægeret er lille. 1 krans kronstøvblade. Diskus eller enkelte nektarier i skifte med støvblade. 2-8 frugtblade. Kort, tyk eller manglende griffel. 2-8-rummet frugtknude med 1-2 frøanlæg i hvert rum. Frugten er bær. Frø med hornagtig, ofte foldet frøhvide og lille kim.;Familien overvejende tropisk.;;13;800;;vitaceae
Family;Woodsiaceae;Fjerbregne-familien;Jordboende eller epilitiske bregner med blade i roset eller med vidt krybende rhizom. Bladstilken har 2 flade ledningsstrenge. Sporehuse ofte på særlige sidenerver på bladafsnittet ofte med m.el.m. ensidigt indusium, eller samlede i specielle sporebærende blade.;;;20;610;;woodsiaceae
Family;Zamiaceae;Zamia-familien;Småbladene overlappende i knop. Makrosporangier i en strobilus.;;;8;160;;*
Family;Zingiberaceae;Ingefær-familien;Flerårige urter med tykke jordstængler og ofte også rodknolde. 2-radede, fjernervede blade med skede, skedehinde, stilk og veludviklet bladplade. Blomster i endestillede aks eller topformede, sammensatte stande, ofte med farvede højblade. Æteriske olier i alle plantens dele. Ensymmetriske, oversædige, tvekønnede blomster. 3 + 3 blosterblade, de ydre danner et oftest tandet rør, de indre et langt rør med lange, frie flige. 1 fertilt støvblad, hvor begge knaphalvdele udvikles (i alt 4 støvsække), sidder bagtil i medianlinien. Af de øvrige, oprindelige 5 støvblade mangler det mediane i yderste kreds helt. De 2 sidestillede i ydre kreds er udviklet som staminodier. De 2 sidestillede i indre kreds er vokset sammen til en kronbladlignende  APOSTROF læbe APOSTROF  (labellum), hvis bageste rand omslutter det fertile støvblad. 3 frugtblade. En meget tynd griffel, der ligger i furen mellem de 2 fertile knaphalvdele. Støvfanget er ofte tragtformet og m.el.m. håret. Frugtknuden hos de fleste 3-rummet med midtstillet frøstol med mange frøanlæg. Kapsel eller bær. Frø med frøkappe og en stor, stivelsesholdig frøhvide (både perisperm og endosperm).;Tropisk og subtropisk familie.;;50;1000;;zingiberaceae
Family;Zosteraceae;Bændeltang-familien;Flerårige, marine planter med vandrette eller knoldformede jordstængler, hvorfra udgår grenede, noget flade stængler med skruestillede (evt. 2-radede), linie- til båndformede blade, der forneden danner en skede. Blomsterne kan sidde enligt eller samlet i aks i bladhjørnet og omsluttet af skeden (fx Bændeltang). Blomsterne er en- eller tvekønnede. Blosteret er erstattet af vedhæng på støvknapperne eller er helt manglende. (3-)1 støvblade og 1 frugtblad. Kun 1 frøanlæg. 1-frøet frugt, hos Bændeltang kapsel­agtig, hos andre stenfrugtlignende.;;;3;18;;zosteraceae